Annonce
Esbjerg

Svære valg i vente: Politikere skal fremtrylle 160 millioner kroner årligt

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og de andre byrådspolitikere fra de forskellige partier, der sidder i forhandlingsudvalget til de kommende budgethandlinger, har en stor opgave foran sig. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Hvis Esbjerg Kommunes økonomi skal bringes i balance, skal der fremskaffes mellem 150 og 160 millioner kroner ekstra årligt, viser et nedslående notat fra kommunens økonomifolk. Dermed er politikerne i Esbjerg Byråd stillet over for svære valg ved de kommende budgetforhandlinger.

Esbjerg Kommune befinder sig i en ganske voldsom økonomisk ubalance, som det vil kræve hårdhændede midler at rette op på: Kort sagt skal der findes 150-160 millioner kroner årligt, hvis det kommunale husholdningsbudget skal balancere.

Det viser et notat, som den kommunale økonomiafdeling har udarbejdet forud for politikernes budgetforhandlinger i oktober.

Selv om økonomiafdelingen til en vis grad spiller med blind makker, fordi ingen endnu kender udfaldet af forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi for det kommende år, har de færreste for alvor tiltro til, at der kommer flere penge, endsige nok til at det for alvor vil gøre en forskel i forhold til de lokale økonomiske udfordringer.

Årsagen til ubalancen i Esbjerg Kommunes økonomi er groft sagt, at udgifterne til den kommunale service fortsat stiger, mens indtægterne forbliver på samme niveau. Tidligere års voldsomme nedskæringer på den kommunale service og den indlagte skattestigning fra 2015 har ikke løst problemet.

Hvis politikerne skal fremtrylle de omkring 160 millioner kroner uden at barbere yderligere i servicen til borgerne, bliver der tale om næsten en helt procents stigning i eksempelvis personskatten, hvilket vil bringe skatteprocenten op på 26,6 procent i Esbjerg Kommune mod de 24,9 procent, der ifølge skatteministeriet er landsgennemsnittet.

Annonce

Det er urealistisk at forestille sig, at vi kommer igennem budgetlægningen uden reduktioner i servicen til borgerne og effektiviseringer i kommunen.

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester

Urealistisk

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har ikke lagt sig fast på, hvordan det enorme beløb skal skaffes:

- Vi kan ikke for alvor forholde os til det, før vi kender udfaldet af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL, for det er den aftale, der i sidste ende definerer, hvor stor opgaven er. Jeg er til gengæld sikker på, at vi er nødt til at holde alle muligheder åbne. Det er urealistisk at forestille sig, at vi kommer igennem budgetlægningen uden reduktioner i servicen til borgerne og effektiviseringer i kommunen, for voksenhandicap-området og familieområdet har behov for flere midler, siger han.

Bevarer håbet

SFs gruppeformand, Diana Mose Olsen, forsøger dog at bevare håbet om en god økonomiaftale fra KL og regeringen, for hun har svært ved at se SF gå med til nye, massive besparelser, omend hun ikke vil lukke af for mindre justeringer:

- Jeg holder vejret og håber på en god kommuneaftale. Regeringen har meldt ud, at den er klar over, at velfærden er under pres, og at der vil blive gjort noget ved det, og de meldinger forventer jeg, den lever op til. Jeg forventer, at vi får flere penge, men hvis økonomiaftalen munder ud i, at penge til kommunerne bliver øremærkede i bestemte puljer og fordelt mellem kommunerne efter en mærkelig fordelingsnøgle, er vi lige vidt. Så kan nogle kommuner, herunder vi, nemlig sagtens ende med ligefrem at tabe på aftalen, siger Diana Mose Olsen.

Gruppeformanden erkender, at en forhøjelse af personskatten på én procent vil være en markant stigning:

- Men omvendt tror jeg ikke, borgerne vil have mindre service, siger hun.

Et tveægget sværd

  • Hvis byrådet ønsker at hæve eksempelvis personskatten, skal kommunen søge indenrigsministeriet om lov først, men det beror på økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, om der overhovedet åbnes for en ansøgningsrunde.
  • Åbner den kommende økonomiaftale for kommunerne ikke for en ansøgningsrunde, gælder den aktuelle sanktionslovgivning. Den siger, at kommunerne kun kan øge skatter uden straf, hvis andre kommuner nedsætter skatten tilsvarende..
  • I tilfælde af ulydighed mod reglerne straffer staten kommunen ved at inddrage 75 procent af kommunens provenu i år ét, 50 procent i år to og tre og 25 procent i år fire.
  • Sidste år besluttede seks kommuner at hæve skatten, og der blev både uddelt individuelle sanktioner til de pågældende og en kollektiv straf til alle 98 kommuner. Esbjerg fik en regning på 1,4 millioner kroner, fordi det samlede skatteloft for kommunerne blev brudt.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce