Annonce
Esbjerg

Svære valg i vente: Politikere skal fremtrylle 160 millioner kroner årligt

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og de andre byrådspolitikere fra de forskellige partier, der sidder i forhandlingsudvalget til de kommende budgethandlinger, har en stor opgave foran sig. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Hvis Esbjerg Kommunes økonomi skal bringes i balance, skal der fremskaffes mellem 150 og 160 millioner kroner ekstra årligt, viser et nedslående notat fra kommunens økonomifolk. Dermed er politikerne i Esbjerg Byråd stillet over for svære valg ved de kommende budgetforhandlinger.

Esbjerg Kommune befinder sig i en ganske voldsom økonomisk ubalance, som det vil kræve hårdhændede midler at rette op på: Kort sagt skal der findes 150-160 millioner kroner årligt, hvis det kommunale husholdningsbudget skal balancere.

Det viser et notat, som den kommunale økonomiafdeling har udarbejdet forud for politikernes budgetforhandlinger i oktober.

Selv om økonomiafdelingen til en vis grad spiller med blind makker, fordi ingen endnu kender udfaldet af forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi for det kommende år, har de færreste for alvor tiltro til, at der kommer flere penge, endsige nok til at det for alvor vil gøre en forskel i forhold til de lokale økonomiske udfordringer.

Årsagen til ubalancen i Esbjerg Kommunes økonomi er groft sagt, at udgifterne til den kommunale service fortsat stiger, mens indtægterne forbliver på samme niveau. Tidligere års voldsomme nedskæringer på den kommunale service og den indlagte skattestigning fra 2015 har ikke løst problemet.

Hvis politikerne skal fremtrylle de omkring 160 millioner kroner uden at barbere yderligere i servicen til borgerne, bliver der tale om næsten en helt procents stigning i eksempelvis personskatten, hvilket vil bringe skatteprocenten op på 26,6 procent i Esbjerg Kommune mod de 24,9 procent, der ifølge skatteministeriet er landsgennemsnittet.

Annonce

Det er urealistisk at forestille sig, at vi kommer igennem budgetlægningen uden reduktioner i servicen til borgerne og effektiviseringer i kommunen.

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester

Urealistisk

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har ikke lagt sig fast på, hvordan det enorme beløb skal skaffes:

- Vi kan ikke for alvor forholde os til det, før vi kender udfaldet af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL, for det er den aftale, der i sidste ende definerer, hvor stor opgaven er. Jeg er til gengæld sikker på, at vi er nødt til at holde alle muligheder åbne. Det er urealistisk at forestille sig, at vi kommer igennem budgetlægningen uden reduktioner i servicen til borgerne og effektiviseringer i kommunen, for voksenhandicap-området og familieområdet har behov for flere midler, siger han.

Bevarer håbet

SFs gruppeformand, Diana Mose Olsen, forsøger dog at bevare håbet om en god økonomiaftale fra KL og regeringen, for hun har svært ved at se SF gå med til nye, massive besparelser, omend hun ikke vil lukke af for mindre justeringer:

- Jeg holder vejret og håber på en god kommuneaftale. Regeringen har meldt ud, at den er klar over, at velfærden er under pres, og at der vil blive gjort noget ved det, og de meldinger forventer jeg, den lever op til. Jeg forventer, at vi får flere penge, men hvis økonomiaftalen munder ud i, at penge til kommunerne bliver øremærkede i bestemte puljer og fordelt mellem kommunerne efter en mærkelig fordelingsnøgle, er vi lige vidt. Så kan nogle kommuner, herunder vi, nemlig sagtens ende med ligefrem at tabe på aftalen, siger Diana Mose Olsen.

Gruppeformanden erkender, at en forhøjelse af personskatten på én procent vil være en markant stigning:

- Men omvendt tror jeg ikke, borgerne vil have mindre service, siger hun.

Et tveægget sværd

  • Hvis byrådet ønsker at hæve eksempelvis personskatten, skal kommunen søge indenrigsministeriet om lov først, men det beror på økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, om der overhovedet åbnes for en ansøgningsrunde.
  • Åbner den kommende økonomiaftale for kommunerne ikke for en ansøgningsrunde, gælder den aktuelle sanktionslovgivning. Den siger, at kommunerne kun kan øge skatter uden straf, hvis andre kommuner nedsætter skatten tilsvarende..
  • I tilfælde af ulydighed mod reglerne straffer staten kommunen ved at inddrage 75 procent af kommunens provenu i år ét, 50 procent i år to og tre og 25 procent i år fire.
  • Sidste år besluttede seks kommuner at hæve skatten, og der blev både uddelt individuelle sanktioner til de pågældende og en kollektiv straf til alle 98 kommuner. Esbjerg fik en regning på 1,4 millioner kroner, fordi det samlede skatteloft for kommunerne blev brudt.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce