Annonce
Sønderborg

Politikere skal tage stilling til placering af Arabisk Forening i boligområde

Mange biler, der ikke kan være på p-pladserne, er et ugentligt syn på Porsgrunngade, hvor Arabisk Forening holder til. Privatfoto
Arabisk Forening er rykket ind i Porsgrunngade 2, hvor meget trafik et par gange i ugen skaber utryghed i et ellers stille boligområde. Forvaltningen har anbefalet et nej til foreningen på adressen, men politikerne skal nu drøfte og beslutte, hvad der skal ske.
Annonce

Sønderborg: På et møde i teknik- og miljøudvalget 31. marts var der et punkt, hvor kommunens forvaltning anbefalede et nej til en ansøgning fra Arabisk Forening om at anvende deres lejemål på Porsgrunngade 2 til foreningsaktivitet. Det skete med henvisning til, at ejendommen er beliggende i et område, som i den såkaldte kommuneplanramme er udlagt som boligområde.

Forvaltningen vurderer desuden, at der er tale om en ændret anvendelse af ejendommen til en aktivitet, som ikke kan indpasses i et boligområde uden væsentlig genevirkning for omgivelserne.

Det blev dog aldrig besluttet, da punktet blev ændret til et drøftelsespunkt. Men i nu flere måneder har beboere på Porsgrunngade været vidne til stort rykind af folk og parkeringskaos, når medlemmerne af foreningen fredag middag og søndag formiddag i stort antal bruger lokalerne.

Der har aldrig været så mange biler og trafik på en gang i de mange år. Jeg har undret mig meget over, at kommunen ikke har gjort noget og reageret på flere henvendelser.

Ingelise Jensen,

Annonce

Føler os overset

Blandt beboerne er Ingelise Jensen, der har boet lige over for i over 37 år.

- Der har aldrig været så mange biler og trafik på en gang i de mange år. Jeg har undret mig meget over, at kommunen ikke har gjort noget og reageret på flere henvendelser, siger Ingelise Jensen, der den ene gang også måtte kontakte politiet på grund af trafik og hvad, hun vurderede som en overtrædelse af forsamlingsforbuddet og krævet afstand i forhold til COVID 19 og smittefaren.

Beboerne har samlet underskrifter og håber på en løsning.

JydskeVestkysten har både via telefon og mail forgæves forsøgt at få fat i en talsmand for foreningen for en kommentar og spørgsmål til aktiviteterne. I følge vidner er der tale om fredagsbøn og religionsundervisning af børn og unge om søndagen.

- Det er ikke fordi, de ikke skal have lov til at have en moske, hvis det er det, det handler om. Men det passer altså ikke ind her. Det har forvaltningen jo også påpeget i deres indstilling, understreger Ingelise Jensen.

Annonce

Vi skal have det grundig drøftet

Formanden for teknik- og miljøudvalget, Aase Nyegaard (Fælleslisten) kan godt se problemstillingen og forklarer udskydelsen af beslutningen fra marts med behovet for flere oplysninger og drøftelser parterne i mellem.

- Der er behov for at få mere viden og indgå i en dialog. Vi vil også gerne hjælpe med at finde en plads til dem, hvis dette ikke fungerer for alle parter, siger Aase Nyegaard og forventer, at sagen kommer på udvalgsmødet i august.

Ejer af ejendommen, Beto Invest A/S, har via advokat i et brev protesteret over forslaget om at nedlægge forbud mod foreningens aktiviteter. Blandt andet med henvisning til, at det vil være i strid med lighedsgrundsætningen. Ejendommen har tidligere været anvendt som en dagligvareforretning, fitnesscenter og køreskole. Kommunen har derved tilladt erhvervsmæssig aktivitet i et område, der i henhold til kommunplanensrammen er udlagt til boliganvendelse.

Der er såleds også en portion jura i sagen at tage hensyn til, før der kan laves en ny indstilling.

Formand for teknik- og miljøudvalget, Aase Nyegaard (Fælleslisten), har ind til videre stoppet en beslutning i udvalget for at samle mere viden og indgå dialog i sagen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce