Annonce
Sydjylland

Politikere står fast på modstand mod ekstraydelser ved lægen

Praktiserende læger skal ikke tilbyde ydelser mod ekstra betaling, mener flere politikere i regionen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Flere politikere i regionen holder fast i deres kritik af, at en læge i Christiansfeld vil tilbyde ekstra service mod betaling. Selvom ordningen viser sig ikke at gå ud over de almindelige patienter, så er det principielt forkert at have penge mellem læger og patienter, lyder det, inden politikerne tirsdag diskuterer sagen.

Trods læge Hung Les løfter om, at ingen patienter vil opleve forringet service, når han snart åbner for ekstra service mod betaling, er der stadig politisk modstand i regionen. Sagen er således helt principiel, lyder det fra flere medlemmer af samarbejdsudvalget for almen praksis, før de skal diskutere sagen tirsdag. De påpeger, at enhver form for ekstra betaling er en forkert udvikling.

SF's medlem af udvalget, Annette Blynel, vil have ordningen stoppet.

- Ellers frygter jeg, at andre læger får samme tanker, siger hun og opfordrer regionen til at kontrollere Hung Les regninger meget nøje.

Det samme gør udvalgsmedlem Jørn Lehmann Petersen (S), som tilføjer, at regionen skal være meget opmærksom på, at ingen patienter oplever en dårligere behandling som følge af premium-ordningen.

- Det lyder, som om han er på vej ud på en farlig kurs.

Men bør man ikke lige give lægen en chance, før man siger, at ordningen vil gå ud over de almindelig patienter?

- Grundlæggende mener jeg, at der er tale om en alvorlig glidebane, for tilgangen i vores system er, at alle er lige. Denne form for første- og andenklasses patienter passer slet ikke til den danske mentalitet og slet ikke min. Der skal være plads til de svageste.

Men hvordan ved du, at denne ordning vil gå ud over de svage?

- Hvis der kommer 200 patienter, som tager denne ekstraordning, så vil det alt andet lige gå ud over dem, der ikke betaler. Så kan lægen ikke selv nå alt. Ingen skal kunne købe sig til bedre behandling, for det kan gå ud over andre.

Annonce

Proaktivt

Bo Libergren (V) forsvarer, at udvalget diskuterer sagen, selvom Hung Le endnu ikke er begyndt at tilbyde ordningen.

- Når vi har sådan en sag som denne, så skal vi tage den op proaktivt.

Men lægen lover jo, at ingen patienter vil opleve dårlige service.

- Det stoler jeg da på, men derfor kan vi stadig godt vejlede ham i, hvad der er ligger inden for rammerne, mener Bo Libergren, som understreger, at enhver form for behandling er betalt over skatten.

- Bortset fra rejsevaccinationer og kørekortsattester, så er der et princip om, at al behandling er gratis. Det er det centrale.

Men hvad så, hvis det viser sig, at almindelige patienter ikke mærker noget, og dem, der betaler, så får en endnu bedre service. Er det så også et problem?

- Ja, det mener jeg faktisk, for princippet er, at alle har betalt via skatten og ud fra det får samme behandling.

Formand for de praktiserende læger i Syddanmark, Jørgen Skadborg, har ingen kommentarer til sagen, før den er blevet behandlet på mødet tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce