Annonce
Aabenraa

Politikere stopper midt i diskodansen

Afgørelsen om, hvorvidt der kan blive ved med at være diskotek i bygningen her, blev udskudt endnu en gang. Foto: Claus Thorsted
Egentlig skulle der være faldet en afgørelse i sagen om diskoteket på Storetorv på det seneste møde i vækstudvalget. Men nye spørgsmål er kommet på tværs.

AABENRAA: Et flertal i vækstudvalget har slået bremserne i overfor en lovliggørelse af diskoteket på Storetorv 7 i Aabenraa.

Det så ellers på forhånd ud som om, der var et flertal for at lovliggøre diskoteket på det seneste møde i vækstudvalget for land og by. Men forvaltningen på rådhuset kom i tvivl, og derfor blev sagen i stedet udsat.

- Det ser ud til, at det kommuneplantillæg, der ledsager lokalplanen, kan åbne op for uhensigtsmæssige diskoteker andre steder i området, forklarer Philip Tietje (V), der er formand for udvalget.

Et lokalplanforslag, som kun gælder for den ene matrikel, hvor diskoteket ligger, skal godkendes af politikerne, inden diskoteket er gjort lovligt og det endelige punktum kan sættes for sagen efter godt to års diskussioner.

Men det tilhørende kommuneplantillæg kan volde problemer.

- Vi er kommet i tvivl om, hvorvidt vi efter den ordlyd, tillægget har, kan blive nødt til at lave forarbejdet til nye lokalplaner, hvis der opstår ønske om at åbne et diskotek et andet sted i området, forklarer Stig Werner Isaksen, der er direktør i kultur, miljø og teknik i kommunen.

Philip Tietje er fortsat indstillet på at stemme for en lovliggørelse af diskoteket, så snart sagen er afklaret.

- Vi behandler sagen igen sidst i oktober, og som det ser ud nu, vil vi sige ja til lokalplanen, siger han.

Han har flertal i udvalget sammen med partifællen Søren Frederiksen, Erwin Andresen fra Slesvigsk Parti og Jette Julius fra Dansk Folkeparti.

Erik Uldall og Egon Madsen fra Socialdemokratiet og Michael Christensen fra SF er dog imod diskoteket og dermed lokalplanen.

Jette Julius stemte imod at udsætte afgørelsen på vækstudvalgets seneste møde.

- Der har været tid nok til at undersøge det, der skulle undersøges. Jeg mener, vi har sikret os ved at lave en lokalplan, der kun gælder for Storetorv 7, siger hun.

Annonce

En alternativ plan

Hvis et flertal i vækstudvalget på det kommende møde siger nej til lokalplanen for Storetorv 7, er det meningen, at der i stedet skal laves en temaplan, som overordnet skal fastsætte, hvor der må ligge diskoteker i Aabenraa.

Et mindretal i udvalget bestående af S og SF har hele tiden ment, at temaplanen skal laves, inden det nuværende diskotek på Storetorv 7 bliver lovliggjort.

Kæp i hjulet

Lokalplanen, som nu er udsat, har mødt en del modstand undervejs - blandt andet fra husejere i området, der ikke er tilfredse med, at der skal ligge et diskotek så tæt på deres ejendomme.

Aabenraa Bridgecenter, der ejer første sal i ejendommen Storetorv 7, har også gjort indsigelser mod lokalplanen og dermed mod diskoteket.

Søren Petersen Norn, der driver diskotek Seven i stueetagen, havde til gengæld håbet, at det sidste punktum blev sat i sagen på det seneste møde i vækstudvalget.

- Det er træls. Nu har vi ventet i to et halvt år på at få den afgørelse. Kommunen er blevet ved med at holde os hen, siger han.

- Vi får hele tiden spørgsmål, om vi snart skal lukke, og det skal vi så til at afkræfte, hver gang der skrives om sagen i avisen. Det er en kæp i hjulet for os. Det er træls, at vi her investeret en hel masse i noget, der bliver nedgjort hele tiden, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce