Annonce
Aabenraa

Politikere tager omdiskuteret trafik-sag op: Det tyder på, vi kan gøre det bedre

Tom Perlewitz og Søren Poulsen får en snak med skoleleder Jens Boddum. Siden er chaufførerne i minibusserne blevet bedre til at undgå at køre ad Slipskoven, når trafikken tillader det. Arkivfoto: Claus Thorsted
Sagen om travl trafik, som kører gennem den stille parcelhusvej Slipskoven i Kruså, når elever på Fjordskolen transporteres frem og tilbage, tages nu op politisk.

Kruså: Slipskoven kommer nu på den politiske dagsorden.

For en lille måned siden stod to beboere på vejen, Tom Perlewitz og Søren Poulsen, frem i avisen og kritiserede, at minibusser, der transporterer elever til og fra den nye Fjordskolen i Kruså, bruger Slipskoven som gennemkørsel. Det har betydet en stor stigning i trafikken på den ellers stille parcelhusvej.

Sagen skal nu drøftes på næste møde i teknik- og miljøudvalget, som finder sted i januar.

- Jeg har skrevet på min huskeliste, at vi skal have diskuteret sagen på formødet, når jeg og næstformanden i udvalget skal planlægge næste dagsorden sammen med forvaltningen, siger udvalgsformand Arne Leyh Petersen (DF).

Det betyder, at sagen kommer med til næste udvalgsmøde enten som direkte sag eller som en orienteringssag.

- Så kan vi se, om der er noget, vi kan gøre bedre. Det tyder det måske på, at vi kan, siger udvalgsformanden, hvis to partifæller, Jane Thorgeirsson og Ejler Schütt, begge har plæderet for en løsning på problemet.

- Vi har selvfølgelig lyttet til kritikken, og derfor tager vi den op, siger Arne Leyh Petersen.

Annonce

Rom blev jo ikke bygget på en dag, og generelt er de blevet bedre til det.

Tom Perlewitz

Det er blevet bedre

Da JydskeVestkysten besøgte vejen i november, talte avisen også med skoleleder på Fjordskolen, Jens Boddum. Han og de to utilfredse beboere på Slipskoven nåede frem til en form for mindelig - men midlertidig - løsning, sådan at skolelederen vil råde chaufførerne til at undgå at køre ad Slipskoven, hvis trafikforholdene tillader det.

Og siden er det faktisk blevet bedre, fortæller Tom Perlewitz.

- En del busser dog stadig at køre ad Slipskoven, selvom der er frit ved Åbjerg-udkørslen. Men Rom blev jo ikke bygget på en dag, og generelt er de blevet bedre til det, lyder det.

Han har været i kontakt med både borgmester Thomas Andresen (V) og Arne Leyh Petersen, efter han og Søren Poulsen gik til avisen.

- Det var det, jeg havde håbet. Lige nu afventer vi spændt, hvad der kommer ud af det, siger Tom Perlewitz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce