Annonce
Tønder

Politikere tager stilling til åbning af plejecentre

Torsdag skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvordan der kan åbnes for besøg på de lokale plejecentre. Arkivfoto: Søren Gylling
En opdateret vejledning fra Sundhedsstyrelsen muliggør, at beboere på plejecentre kan få besøg udendørs. Nu skal de lokale politikere se på sagen.
Annonce

Tønder: I en periode har de lokale plejecentre været lukket land for pårørende, men det kan nu ændre sig.

Sundhedsstyrelsens vejledning på området er ændret, så udendørs besøg er muligt, og derfor arbejdes der nu i Tønder Kommune med, hvordan en åbning kan ske. Og det er besluttet, at det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe en beslutning på området.

Direktør Grethe Nielsen, der er formand for kommunens sundhedsberedskab, fortæller, at det er naturligt, at kommunalbestyrelsen tages med i processen - det er den, der har beslutningskompetencen.

- Det er så heldigt, at vi har dem samlet allerede på torsdag, fortæller hun.

Torsdag mødes de lokale politikere til et kommunalbestyrelsesmøde i Tønder Sport- og Fritidscenter.

- Vi lægger en plan frem for dem på, hvordan vi kan gøre det her på en forsvarlig og ordentlig måde, fortæller Grethe Nielsen.

De lukkede plejecentre har været en hård omgang for nogle.

- Der har helt klart været nogle pårørende, som synes, det er svært, og også nogle borgere der synes, det er svært, og derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen er enig i, hvordan er det, vi kan gøre det her på en forsvarlig måde, fortæller direktøren, der peger på, at det i nogle tilfælde også er de lokale politikere, der tager dialogen med borgere.

- Derfor er det helt naturligt, at de er med i den her proces, så vi gør det fælles på en ordentlig måde, siger hun.

Vi lægger en plan frem for dem på, hvordan vi kan gøre det her på en forsvarlig og ordentlig måde

Grethe Nielsen, direktør

Annonce

Hurtig åbning

Umiddelbart er der lagt op til, at kommunen snart åbner for udendørs besøg.

- Nu regner vi med, at vi har en beslutning i løbet af torsdag aften, og så umiddelbart derefter vil vi kunne gøre det, fortæller Grethe Nielsen.

- Og vi er selvfølgelig i gang ude i områderne med at få det her tilrettelagt på en fornuftigt måde, sådan at man holder afstandskravene og også sikrer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt, siger hun.

Målet for kommunen er at beskytte både de, der bor på plejecentrene, de pårørende og medarbejderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce