Annonce
Esbjerg

Politikere til hastemøde om giftigt stof på gammel brandskole-grund: Kommunen kan selv være synder i  forureningssag

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) understreger, at Esbjerg Kommune tager sagen om fund af det giftige PFOS meget alvorligt. Arkivfoto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
Politikerne i to politiske udvalg i Esbjerg Kommune fik mandag orientering om det giftige PFOS-stof ved den gamle brandskole i Esbjerg. Og kommunen kan meget vel selv være den store synder i sagen. Borgmester lover hurtig handling, men understreger, at sagen skal gribes korrekt an.

Esbjerg Kommune kan meget vel selv være en af de største syndere, når det gælder sagen om det stærkt sundhedsskadelige og giftige stof PFOS  ved den gamle brandskole på Uglviggårdsvej i Esbjerg.

Det erkender borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) efter, at både økonomiudvalget og Plan & Miljøudvalget mandag fik en ekstraordinær orientering om sagen. Heraf fremgår det, at den væsentligste forurening formentlig er foregået, mens Esbjerg Kommune selv var ejer af brandskolen.

- Det vil givetvis ikke være sidste gang, kommuner landet over finder et stof, der er giftigt, i jord eller andet. Det sker jo i takt med, at myndighederne bliver klogere på, hvad forskellige stoffer kan forårsage. Det er ikke mange år siden, man sprøjtede det skum ud over børn, så de kunne lege i det ved juletid, når de i december modtog besøg af julemanden, og der endnu ikke var sne, siger borgmesteren, der deltog i begge møder og understreger, at han ser med dyb alvor på situationen.

Annonce

PFOS er et stærkt sundhedsskadeligt stof, som for år tilbage blev brugt i brandsluknings-skum, men som siden 2011 har været ulovligt, og myndigheder landet over jagter nu stoffet i et forsøg på at kortlægge omfanget af forureningen. Det har været almindeligt at benytte PFAS og PFOS i brandskum på grund af stoffernes evne til at danne en varme-resistent hinde over ilden, der kvæler den.

PFOS i spildevand

Der er en kraftig formodning om, at stoffet er i jorden ved det nuværende kursus- og træningscenter, men ifølge miljøchef på Esbjerg Kommune, Christina Egesvang Føns, er der endnu ikke udtaget prøver, der viser dette. Miljøchefen påpeger også, at eventuelle PFAS-stoffer i de prøver, der er udtaget af noget slam fra Uglvig Bæk, har været under detektionsgrænsen i 2018.

Der er dog fundet PFOS i det spildevand, der i dag går fra brandskolen til Din Forsynings Renseanlæg Øst. Dermed var der også PFOS i det vand, der mellem 2007 og 2018 uden tilladelse har været udsprøjtet i et grønt område ved den gamle brandskole, har kommunen konkluderet.

Det hænger sammen med, at vand fra brandsluknings-øvelser tilgår brandskolens interne renseanlæg sammen med regnvand, og efter rensning anvendes vandet igen til brandsluknings-øvelser på betonbelagt øvelsesplads, mens overskydende vand - frem til 2018, hvor kommunen opdagede, at udsprøjtningerne var fortsat trods udløbet af tilladelsen 11 år før -  blev udsprøjtet på det nærliggende grønne område. Hvordan dette kan lade sig gøre, ved kommunen ikke med sikkerhed, men en teori er, at det er indtrængende PFOS fra den eksisterende forurening.

Det er den nu tidligere ejer af centret, Falck Safety Services, der tilsyneladende har fortsat udsprøjtning af overskydende vand og slukningsvand, selv om myndighedernes tilladelse var udløbet i 2007, men ifølge et notat fra den kommunale forvaltning skønner embedsmændene, at forureningerne i området "i det væsentligste er fra aktiviteter på grunden, som er foregået før Falck Properties A/S / RelyOn Nutec har overtaget ejendommen".

Annonce

Skal handle hurtigt og korrekt

Antagelsen bygger på, at det giftige stof udfases i 2002 og helt forbydes anvendt fra 2011, og det er tilbage i 2002-2003, at Esbjerg Kommune sælger størstedelen af ejendommen til Falck for 10,5 millioner kroner.

- Vi tager sagen meget alvorligt og handler hurtigst muligt, men vi skal også sikre os, at vi griber det rigtigt an fra start. Miljøstyrelsen er ved at få de nationale rammer på plads, og ligeså snart der er et samlet overblik over handlemulighederne, vil der blive lagt en sag frem til politisk behandling. I det mindste er arealet placeret uden for indvindingsopland til alment vandværk - drikkevandet fra Din Forsyning kommer primært fra Holsted og Brørup. Foreløbig vurderer forvaltningen, at forureningen ikke umiddelbart udgør en væsentlig risiko for mennesker, natur eller drikkevandsinteresser, men der skal hurtigst muligt tages hånd om situationen med baggrund i Miljøstyrelsens kommende udmeldinger, siger Jesper Frost Rasmussen.

De giftige PFAS-stoffer

Myndighederne er i kølvandet på Korsør-sagen gået i gang med at kortlægge udbredelsen af de giftige PFAS-stoffer, der tidligere fandtes i brandsluknings-skum.

Forgiftningssagen i Korsør gav genlyd landet over, da det kom frem, at en lang række familier i Korsør i årevis havde spist, hvad de troede var sundt og økologisk kød fra fritgående dyr tilhørende Korsør Natur- og Kogræsserforening, men nu er forgiftet med det stærkt sundhedsskadelige stof PFOS, der i årtier har været brugt i brandsluknings-skum, men siden 2011 har været ulovligt.

Efter store fund af PFOS i Korsør har Danske Regioner udpeget 145 lokaliteter i hele landet, som skal undersøges nærmere.

I Esbjerg Kommune er Esbjerg Brandskole, nu RelyOn Nutec, udpeget. Stedet har fungeret som brandøvelsesplads siden 1968 til i dag. Brandøvelsespladsen er fortsat i brug.

Brandskolen er i dag ejet af en kapitalfond, mens det oprindeligt var Esbjerg Kommune, der drev brandskolen i fællesskab med Falck-koncernen, i 2002 blev Falck eneejer af skolen, og senere købte en kapitalfond brandskolen, der i 2019 blev omdøbt til RelyOn Nutec.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Esbjerg For abonnenter

Dronningebesøg forsinkede flytning af trolden. Nu er det slut med Anker Drømmefanger på lossepladsen på Fanø

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Esbjerg For abonnenter

Rute 11: I 25 år har trafikken stort set ikke rykket sig ved Ribe

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Nordtyskland

Fugleinfluenzaen raser igen: Besætning på 700 gæs blev slået ned

Esbjerg For abonnenter

Læser undrer sig: Hvorfor skal gravearbejdet tage så lang tid og spærre vejene helt af?

Esbjerg

Fræk vandalisme: Lokalpolitikers valgplakater fjernet fra lygtepæle

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Varetægtsfængslet: 49-årig mand opfordrede på en plakat til henrettelse af statsministeren

Kolding For abonnenter

Gerningsvåbnet blev aldrig fundet: 18-årig dømt for at knivstikke ung mand under sammenstød mellem to grupperinger

Tønder

Frandsen vs. Iversen: Meningsmåling giver borgmester Henrik Frandsen markant forspring i valgkampen

Annonce