Annonce
forside

Politikere til lukningstruede skoler: De skal have mere tid

Lennart Qvist vil holde fast i 75 elever som minimum i folkeskolerne, men skolerne skal have mere tid til at modbevise udviklingen. Foto: Arkiv

Både Lennart Qvist og Pia Vestergaard mener, at skolerne skal have tid til at vende udviklingen, selvom de kommer under grænsen på 75 elever.

Ringkøbing-Skjern: Hos flere af kommunens skoler danser man netop nu på kanten af de 75 elever, som folkeskolerne i kommunen som minimum skal have, inden fremtiden diskuteres. Ved siden af falder børnetallene. Det skaber nervøse miner hos skoleledere og skolebestyrelser, og fra politisk hold er der langt fra enighed omkring de 75 elever.

Venstre og Socialdemokratiet vil gerne holde fast i princippet, mens andre partier er imod. Bland dem er Pia Vestergaard og SF, der ikke mener, at reglerne er optimale:

- En grænse på 75 elever siger ikke ret meget om kvaliteten på skolerne. Det er fint, at man har en grænse på den måde, at der skal skabes dialog ved 75 elever. Det er dog dialog vi skal have fremfor lukning, mens der også skal andre faktorer i spil, siger Pia Vestergaard.

Annonce

Jeg tror, at vi skal lave en præcisering omkring de 75 elever. Det hedder ikke 75 elever, og så lukker vi. Dialogen skal starte inden de 75 elever, og så skal der kigges på, hvordan man kan vende udviklingen herfra.

Lennart Qvist, Byrådsmedlem og kandidat for Venstre.

Skolerne skal have tid

Hos Venstre er Lennart Qvist blandt de politikere, der meget gerne ser, at man beholder princippet om 75 elever. Han ser dog meget gerne, at der gøre op med den forestilling, der er om reglerne i dag:

- Jeg tror, at vi skal lave en præcisering omkring de 75 elever. Det hedder ikke 75 elever, og så lukker vi. Dialogen skal starte inden 75 elever, og så skal der kigges på, hvordan man kan vende udviklingen herfra, fortæller Lennart Qvist.

En af de ting, som skolerne efterspørger er arbejdsro. De er bekymrede for at blive holdt i snor en gang om året, da det tager tid at vende en nedadgående udvikling. Og skolerne skal have tid ifølge Lennart Qvist. Selv hvis reglerne består:

- Jeg mener, at de skal have mere tid. Signalet fra vores side bliver, at vi gerne vil imødekomme det. Hvis udviklingen viser sig at være positiv, og man kan se, at der sker en udvikling, så lukker man ikke bare, selvom man er under grænsen. Det gør man først, når skolebestyrelsen kan se, at det ikke kan vendes, mener Venstre-manden.

Alvorligt at lukke lokale skoler

Bork Skole er en af de skoler, hvor en lukning vil have store konsekvenser. Lukker folkeskolen her, skal børnene sendes mere end 20 kilometer i bus til Tarm, og derfor skal der også tages geografiske hensyn, inden man lukker en skole ifølge SF:

- Det vil være rigtig alvorligt. Jeg synes, at det vil være en skævvridning i Bork, fordi der vil komme et stort hul syd for Tarm. Jeg vil kæmpe rigtig meget for, at vi ikke får den skævvridning. Det er helt urimeligt, at små børn skal sidde i en bus så langt, mener Pia Vestergaard.

Lennart Qvist bakker op om, at en lukning i Bork vil være alvorlig. På nuværende tidspunkt vil han dog ikke tage geografiske hensyn med ind under princippet om 75 elevers grænse for skolerne:

- Udfordringen er, at hvis man begynder på det, skaber man en masse usikkerhed. For hvornår er en skole så for lille? Så vil man kunne spørge, hvorfor er en skole mere værdifuld end den anden? Hvornår er afstanden for lang fremfor andre skoler. Reglerne skal skabe tryghed og klarhed på tværs af kommunen, understreger Lennart Qvist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce