x
Annonce
Tarm

Politikere vil flytte højspændingsledning væk fra Laugesens Have og Videbæk-Herborg

I høringssvaret vil politikerne bede Energinet om at rykke højspændingsledningerne længere væk fra Laugesens Have og længere vest om Videbæk og Herborg. Søren Elbæk, direktør for Laugesens Have, er som politiker inhabil i den politiske behandling af strømprojektet. Arkivfoto
I høringssvaret til Energinet appellerer kommunen til, at Videbæk, Herborg og Laugesens Have slipper for højspændingsledningerne

Videbæk: Viceborgmester Søren Elbæk (S) er inhabil i den politiske behandling af den kommende højspændingsforbindelse, men Privat-Søren har som direktør for Laugesens Have flere gange udtrykt bekymring for, hvad højspændingledningerne kommer til at betyde for forretningen.

Senest skete det 10. september i Dagbladet, da det stod klart, at 400 kilovolt-ledningerne kommer til at hænge blot 50 meter øst for Laugesen-matrikelen og mindre end 80 meter øst for Elbæks tjenestebolig, hvilket udløser en ekspropriation.

Nu kaster Elbæks politikerkolleger en redningskrans ud til kursuscentret og samtidig til beboerne i det vestlige Videbæk og Herborg.

I udkastet til et høringssvar, som politikerne i teknik- og miljøudvalget skal drøfte på mandag, er der lagt op til en protest mod, at Energinet opfører den kommende højspændingsforbindelse tæt på Laugesens Have.

Energinet er tidligere blevet gjort opmærksom på problematikken med Laugesens Have, hvilket tilsyneladende ikke har fået Energinet til at skåne kursuscentret, da linjeføringen blev lagt.

I udkastet hedder det:

"Ringkøbing-Skjern Kommune finder det derfor beklageligt, at ledningsanlægget etableres mindre end 150 meter fra Laugesens Have. Ringkøbing-Skjern Kommune appellerer til, at der findes en bedre løsning".

Annonce

To muligheder

I høringsvaret lægges der også op til en protest mod, at højspændingsforbindelsen skal trækkes tæt på det vestlige Videbæk og ned gennem Vester Herborg.

"Ringkøbing-Skjern Kommune har fokus på linjeføringen, da kommunen har udarbejdet en helhedsplan for Videbæk Vest, som udlægger 70 hektar til et fremtidigt boligområde vest for byen", hedder det i høringssvaret.

Ledningerne vil komme til at hænge i 35 meters højde cirka 650 meter fra det kommuneplanlagte område nord for Bredgade og cirka 800 meter fra de kommuneplanlagte områder syd for Bredgade.

Kommunen opfordrer til, at Energinet tager hensyn til Videbæk og Herborg ved at grave ledningsanlægget ned i jorden som kabler eller ved at trække luftledningerne i en meget stor bue vest om de to byer.

Der er til gengæld tilfredshed med, at Energinet følger kommunens ønske om at lægge ledningsnettet i jorden omkring Skjern Ådal. Kablet skal i jorden på en 3,3 kilometer strækning under Skjern Å, hvilket betyder, at der vil være mere end 1000 meter på hver side af åen til den nærmeste mast.

Når teknik- og miljøudvalget på mandag er blevet enige om teksten i høringssvaret, sendes det videre til økonomiudvalget, hvor det får borgmester Hans Østergaards underskrift og sendes videre.

Energinet ser på ønskerne i løbet af oktober og november og offentliggør så et justeret forslag til linjeføringen af Vestkystforbindelsen, der skal gå fra Idomlund ved Holstebro til grænsen. På den 170 kilometer lange strækning skal der rejses cirka 500 master.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce