Annonce
Varde

Politikere vil gerne holde skolebestyrelser nede i størrelse

Tistrup Skole bliver hovedskole for så mange enheder, at de fleste enheder kun får én forælderrepræsentant i bestyrelsen. Arkivfoto: John Randeris

Nye skolebestyrelser og fællesbestyrelser kan hurtigt blive store, når de skal dække mange matrikler. Derfor sender politikerne et forslag i høring, som de ved, at de faglige organisationer ikke er tilfredse med.

Annonce

Varde Kommune: Med den nye skolestruktur skal der træffes mange afgørelser. Nu er der sendt et forslag til nye skoledistrikter og nye sammensætninger af bestyrelser i høring.

Særligt det sidste kræver en del overvejelser. Det gælder især de bestyrelser, der fremover skal være bestyrelser for både skoler og børnehaver.

Princippet er blevet, at alle matrikler skal have en repræsentant, men alle skoler får maksimalt syv forældre i bestyrelsen. Det kommer til at betyde, at når de to børnehaver, de tre almene folkeskoler og specialklasserækken, der alle kommer til at høre under Tistrup Skole, hver har valgt sin repræsentant, så er der kun én forælder tilbage i bestyrelsen, som kan komme fra alle matriklerne.

Samtidig er det valgt, at i disse bestyrelser må enten skolerne eller børnehaven/børnehaverne nøjes med én medarbejderrepræsentant. Det ved kommunen allerede nu, at de faglige organisationer vil gøre indsigelse imod.

- Hvis man får bestyrelser, der bliver alt for store, så bliver de ikke operationelle i en hverdag, siger Per Rask Jensen (V), afgående formand for børn og undervisning.

Annonce

Forældreråd

Med i forslaget er også, at der kan oprettes forældreråd på de enkelte skoler. Det er råd uden beslutningskompetence.

- Dem skal vi have til de meget praktiske ting, der skal foregå på den enkelte matrikel. Det kan være juleafslutning, siger Per Rask Jensen.

- Det er heller ikke sikkert, at det skal besluttet i Nørre Nebel, at Lunde Skole skal besøge Annebergs Limtræ for eksempel.

Han synes, det giver god mening med en bestyrelse med beslutningskompetence og et råd uden.

- Bestyrelser skal være et sted, hvor der træffes beslutninger. Forældrerådet er et sted, hvor der er fokus på hverdagen, trivslen og aktiviteter, siger Per Rask Jensen.

Annonce

Nye skoledistrikter

I forslaget er der ændringer af skoledistrikter.

Billums skoledistrikt bliver delt mellem Blåvandshuk og Janderup. Derudover ryger Roust-området fra Næsbjerg til Årre, og så er der et par små justeringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Skoler og institutioner skal fortsat holde lukket i Kolding: Borgmester kritisk over for sen udmelding

Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

EfB For abonnenter

Kommentar: Derfor kan topkampene koste EfB oprykningen

Annonce