Annonce
Billund

Politikere vil have fuld fokus på lokale forureninger

Det er endnu uvist, hvad en total oprydning efter forureningen i Grindsted vil komme til at koste. Flere sydjyske politikere vil arbejde aktivt for, at der kan blive fundet de nødvendige midler. Arkivfoto: Andreas Bjerre
Der skal være fuld fokus på de store forureninger i Grindsted og i Kærgård Klitplantage. Det mener flere sydjyske folketingspolitikere, som aktivt vil arbejde for, at staten kan finde de nødvendige midler til oprydning.
Annonce

Grindsted: Der skal endnu mere fokus på de store forureninger i Grindsted og Kærgård Klitplantage. Det mener flere sydjyske folketingsmedlemmer, som derfor på tværs af partier har stukket hovedet sammen.

- Vi er blevet enige om, at vi nu vil gå tilbage til vores folketingsgrupper og få generationsforureningerne sat på dagsordenen, og vi er enige om, at der først og fremmest skal gøres noget ved forureningerne i Kærgård Klitplantage og i Grindsted, siger Nils Sjøberg (R).

Troels Ravn (S) og Henning Hyllested (EL) er medunderskrivere på et læserbrev om emnet, mens Hans Christian Schmidt (V) deltog i mødet, men ikke har sat sin signatur på læserbrevet.

At det er forureningerne i Grindsted og Kærgård, der har højest prioritet, finder Troels Ravn helt naturligt.

- Vi er valgt, hvor Grindsted og Kærgård ligger, og derfor har vi en særlig interesse for dem. Men der er ni generationsforureninger i alt, og jeg har fokus på dem alle sammen. Vi kan ikke være bekendt, at der ligger nogle forureninger som en arv fra en tid, hvor man ikke tog den slags så alvorligt, siger han.

Grindsted-forureningen

Forureningen i Grindsted stammer fra Grindstedværket, der i forbindelse med produktion af lægemidler udledte affaldsstoffer samt spildevand til Grindsted Å og senere til Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet. Her er der deponeret omkring 286.000 kubikmeter spildevand indeholdende omkring 1200 skadelige stoffer heriblandt kviksølv. Dumpingen af spildevand fortsatte indtil 1973.

Sagen om forureningen har ligget stille i en del år, indtil der blev pustet nyt liv i den offentlige debat i starten af 2018. Det skete, efter at forskere fra Danmarks Tekniske Universitet havde kortlagt, præcist hvilket sted en stor del af forureningen sev op i Grindsted Å samt dokumenteret mængden af forureningen, som blandt andet bestod af over 200 kilo vinylklorid årligt.

Da den offentlige debat blev genoplivet, påtog Region Syddanmark, der har ansvaret for forureningsindsatsen generelt, sig tovholderrollen for at undersøge, om der er forhøjet sundhedsrisiko i Grindsted efter forureningen fra Grindstedværket.

Grindstedværket blev i 1939 overtaget af Danisco, som i 2011 solgte værket til amerikanske Dupont.

Annonce

Manglende prisskilt

Der er endnu ikke sat nogen pris på, hvad en rengøring i Grindsted vil koste. Længere mod vest er der derimod et prisskilt at forholde sig til.

- I Kærgård Klitplantage vil det koste 85 millioner kroner at rydde op. Det er så lidt, at det er der ikke tvivl om, at man skal kunne finde, siger Nils Sjøberg, som vil arbejde for, at der bliver penge til en total oprydning begge steder.

- Næste skridt på dagsordenen er så at finde ud af, hvad det koster. Vi vil arbejde for at afsætte penge til begge dele, men problemet er, at vi ikke ved, hvor mange penge der skal sættes af til Grindsted. Men vi vil arbejde for, at begge dele bliver løst. Nu har vi set på den forurening længe nok, siger han.

Annonce

Fortrøstningsfuld

Det håber Troels Ravn (S) også - og han er rimelig optimistisk i forhold til, at der i løbet af de kommende år vil komme til at ske noget mere aktivt.

- Jeg er sådan set fortrøstningsfuld, for jeg har ikke tidligere hørt en miljøminister udtale sig så præcis og klart om forureningssager. Jeg har heller ikke tidligere set en regering, der ved sin tiltræden i sit forståelsespapir/regeringsgrundlag har omtalt generationsforureninger. Men der står, at det er noget, regeringen vil tage alvorligt og håndtere. Det betyder i min verden, at der på de kommende finanslove bør findes særskilte midler til oprensninger, siger Troels Ravn.

Parterne er desuden enige om at opfordre Folketingets miljøudvalg til at køre en tur forbi Grindsted for at se på forholdene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Tønder tabte pusten efter pausen

Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce