Annonce
Sønderborg

Politikere vil ikke mødes med personale og forældre

Claus Klaris og resten af børne- og uddannelsesudvalget ønsker ikke at deltage i et debatmøde arrangeret af Sønderborg Lærerkreds. Arkivfoto: Søren Gylling
Børne- og uddannelsesudvalget takker nej til Sønderborg Lærerkreds' invitation til et stort debatmøde om den ny fordelingsmodel for skoleområdet.

Sønderborg: Der bliver intet debatmøde med politikere, forældre og personale om den ny fordelingsmodel, som Sønderborg Lærerkreds ellers har opfordret til og gerne vil arrangere. Børne- og uddannelsesudvalget ønsker nemlig ikke at deltage.

- Vi vil fortsætte den gode dialog med Sønderborg Lærerkreds og andre interessenter på vores løbende dialogmøder. Det har den største effekt, og vi ser ingen grund til at gøre det på en anden måde, siger udvalgsformand Claus Klaris (V).

I forbindelse med lukningen af modtageklasserne, som Sønderborg Lærerkreds var stærkt utilfreds med, foreslog kredsen også politikere at holde et debatmøde. Den gang var udvalget heller ikke interesseret.

Denne gang begrundede lærerkredsen invitationen med, at man i stedet for at kommunikere gennem diverse medier burde mødes face to face.

Et møde, hvor politikerne overfor personale og forældre, fiklejlighed til at uddybe tankerne bag visionerne i den ny måde at fordele penge til folkeskolerne.

Annonce

Først og fremmest er vi kede af, at høringsprocessen ses som et paradenummer – det er vi ikke enige i.

Claus Klaris (V), udvalgsformand

Kede af kritik

Kritikken er haglet ned over den ny fordelingsmodel fra fagforeninger, skolebestyrelser og skoleledelser i høringsfasen.

Trods masser af bekymringer og konkrete henvisninger blev der ændret meget lidt i den endelig model, hvilket ifølge Sønderborg Lærerkreds fik processen til at fremstå som lukket, skinmanøvre og bedrevidende.

- Først og fremmest er vi kede af, at høringsprocessen ses som et paradenummer – det er vi ikke enige i. Vi i udvalget har fået rigtig stor værdi af alle de input der er kommet i hele processen der har spændt over alt fra dialogmøder, workshops og bilaterale møder på de enkelte skoler, siger Claus Klaris samt Jesper Smalling (S), der er næstformand i børne- og uddannelsesvalget.

- Vi sætter stor pris på den dialog der har været mellem rigtig mange forskellige aktører i hele processen og har fra flere sider også mødt opbakning til den nye tildelingsmodel. Den dialog glæder vi os til at fortsætte i den meget vigtige tid, der er foran os i forbindelse med implementeringen af modellen.

Ikke en spareplan

Fra flere sider blandet lærerkredsen er den ny tildelingsmodel blev kritiseret for at være en spareplan, der vil gå hårdt ud over folkeskolen, fordi flere børn med særlige behov skal inkluderes i normalområdet.

Det afviser udvalget, der hele tiden har kaldt planen en nulløsning.

- Vi har en løbende opgave i som udvalg at skabe balance i den samlede økonomi inden for vores område. I den forbindelse kigger vi bredt. Vi vil dog gerne understrege at denne tildelingsmodel ikke er et led i den opgave, men er et afgørende element i at sikre en bæredygtig økonomi, også på de mindre skoler og de skoler hvor opgaven på baggrund af socioøkonomien kræver det, siger de to politikere.

Den ny tildelingsmodel skal træde i kraft fra 2020. Den vil generelt betyde flere penge til de mindre skoler og færre til specialområdet samt størstedelen af de større folkeskoler. For eksempel står Hørup Centralskole, Gråsten Skole og Dybbøl-Skolen til at miste mellem en og 1,4 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce