Annonce
Haderslev

Politikere vil investere 149 millioner i byfornyelse

Det er en masterplan fra 2017, der er udarbejdet for Haderslev Kommune og Provas af arkitektfirmaet BCVA, der ligger til grund for de store planer omkring Jomfrustien. Der er særlig risiko for oversvømmelser i området, der binder den nye bydel på Haderslev Havn sammen med Haderslevs historiske kvarterer. Illustration: BCVA
Klimasikringen og byfornyelsen omkring Jomfrustien skal gennemføres i løbet af en fem-årig perioder. Omfang og tidspunkter skal forhandles på plads i løbet af budgetforhandlingerne.

Haderslev: Haderslevs nye, store blågrønne Central Park bliver formentlig hurtigere realiseret end planlagt. Haderslev Byråd besluttede på sit møde i marts, at parken skal etableres, og nu har økonomiudvalget på sit seneste møde besluttet at gennemføre det store byfornyelsesprojekt til sammenlagt 203 millioner offentlige kroner over en fem-årig periode:

- Det er et meget vigtigt signal til private investorer, siger borgmester H. P. Geil (V), der også er formand for Jomfrustiens strategiske styregruppe.

Et parkeringshus til 27 millioner kroner udskydes i første omgang, og da Provas ligeledes lægger 27 millioner kroner, skal Haderslev Kommune investere cirka 149 millioner kroner i projektet, der ud over at klimasikre hele området omkring Jomfrustien skal skabe byfornyelse og binde den nye bydel på Haderslev Havn sammen med Haderslevs gamle historiske kvarterer.

Annonce

Baggrund

Politikere havde tre scenarier at vælge ud fra:

1. Den hurtigste: Et områdefornyelsesprogram og dermed låneadgang. En anlægsperiode på fem år.

2. Mellem: Projektet deles i to områdefornyelsesprogrammer med låneadgang til begge. To anlægsperioder på fem år, der kan overlappes.

3. Den længste: Intet byfornyelsesprogram og dermed ingen låneadgang. Anlægsperiode 15-20 år.

Byfornyelse

Realiseringen af projektet skal ifølge borgmesteren ske ved optagelse af lån via byfornyelseslovgivningens regler om områdefornyelse. Det økonomiske omfang og detaljerne skal forhandles på plads i løbet af de kommende budgetforhandlinger. Borgmesteren understreger samtidig, at Jomfrusti-projektet ikke udsættes på grund af det eksisterende sparekrav på 60 millioner kroner:

- Dette er en investering i fremtiden. Jomfrusti-projektet er det største byfornyelsesprojekt i nyere tid på et enkelt område og kan få afgørende betydning for udviklingen af Haderslev, siger H. P. Geil.

Private investorer

Hovedparten af området omkring Jomfrustien er privat ejet. Kommunen ejer kun området bag den nye biograf og den store parkeringsplads, hvor det er planen, at en del af den store blå-grønne park med mulighed for at opsamle regnvand fra eksempelvis skybrud, skal etableres. Planen er, at der skal opstå nye boligheder, forretninger og kontorer omkring parken. Denne del kræver private investorer.

Det er vigtigt at inddrage private aktører i styregruppen. På økonomiudvalgets møde blev det derfor besluttet at udvide den strategiske styregruppe for at styrke fremdriften i byomdannelsen.

Lokale ejendomsejere, investorer, kulturpersoner og kommende bygherre kan derfor blive udpeget til styregruppen og bidrage til at skabe en hurtigere og mere smidig realisering af projektet:

- Vi sporer allerede nu en interesse, siger H. P. Geil.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce