Annonce
Billund

Politikere vil undgå æ, ø og å i vejnavne

Svære navne: Vejnavnene i Billunds nye udstykninger skal leve op til Billunds ambition om at være Børnenes Hovedstad

BILLUND: Snørebåndet, Blokfløjten, Rokketanden og Gemmestedet.

Det var blandt de nye vejnavne, som forvaltningen havde foreslået til det nye boligkvarter i den sydlige del af Billund.

Der er enighed om, at de nye vejnavne skal signalere, at Billund ønsker at være en by i børnehøjde, men alligevel valgte politikerne i teknik- og miljøudvalget at vende tommelfingeren nedad til de foreslåede vejnavne.

Det er blandt andet med tanke på, at Billund i høj grad er blevet en international by, at for eksempel Snørebåndet kan være uheldigt.

- Vi har diskuteret, hvordan det ville lyde på engelsk, og det endte med at blive det springende punkt, siger Per Nyhus (DF), formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Samme tema

Politikerne har derfor bedt forvaltningen om nogle nye forslag, og her ser Per Nyhus gerne, at der ikke bliver brugt æ, ø eller å.

Det er dog ikke noget kardinalpunkt for ham.

- Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan det ikke lade sig gøre, og så er det ikke noget, jeg vil lægge mig fladt ned over. Men jeg ser det gerne, siger Per Nyhus.

En anden grund til, at de foreslåede vejnavne ikke blev godkendt er, at politikerne ønsker nogle navne, som giver kvarteret et tema. De foreslåede navne var ganske enkelt for forskellige.

- Hvis temaet er legeredskaber, kan det være det tema, man kører igennem i hele den udstykning, så man ikke blander legeredskaber og eventyrnavne sammen, siger Per Nyhus.

Annonce

Gadenavne til børn

For at leve op til ambitionen om at være Børnenes Hovedstad har vejnavnene i en af Billunds nye udstykninger allerede for flere år siden fået "barnlige" vejnavne; Snurretoppen, Hinkestenen, Tinsoldaten, Hønseringen, Bolden og Tøndebåndet.

I den nye udstykningen var forslagene Gemmestedet, Hemmeligheden, Hulen, Vippen, Snørebåndet, Blokfløjten og Rokketanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce