Annonce
forside

Politikerne flyttede stemmer på Ringkjøbing Gymnasium

Valgmøde på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk

Flere elever skiftede parti under valgmøde på Ringkjøbing Gymnasium torsdag formiddag.

Ringkøbing: Døren til gymnastiksalen går langsomt op, og de første gymnasieelever træder indenfor, hilser på og finder sig til rette på de opstillede stole.

Kort efter strømmer resten af Ringkjøbing Gymnasiums elever ind og fylder lokalet.

De næsten 400 elever var torsdag formiddag samlet til valgmøde, da det store spørgsmål ved årets kommunalvalg har været, hvordan kommunen får ungdommen til stemmeboksen.

I gymnastiksalen var partierne derfor repræsenteret med hver en byrådskandidat, som skulle diskutere fire emner med fokus på de unge i kommunen. Og de fremmødte elever var spændte på, hvad politikerne havde at sige:

- Jeg håber på, at jeg kan blive bekræftet i, hvad jeg gerne vil stemme, siger 18-årige Caroline Høghøj og bliver suppleret af Jonas Bendtsen:

- Jeg forventer en god debat, og så må vi se, om det får betydning for vores stemmer, siger han.

Annonce

Første prøvevalg

191 elever stemte ved første prøvevalg og de fordelte sig sådan:Venstre: 77 stemmer = 40,3 procent.

DF: 16 stemmer = 8,4 procent.

Kristendemokraterne: 2 stemmer = 1 procent.

Socialdemokratiet: 24 stemmer = 12,6 procent.

SF: 16 stemmer = 8,4 procent.

Fjordlisten: 3 stemmer = 1,6 procent.

Konservative Folkeparti: 10 stemmer = 5,2 procent.

Enhedslisten: 10 stemmer = 5,2 procent.

LA: 9 stemmer = 4,7 procent.

Radikale Venstre: 24 stemmer = 12, 6 procent.

Fremskridtspartiet: 0 stemmer = 0 procent.

Valgmøde på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk

Prøvevalg

Som et led i valgmødet blev der først holdt et elektronisk prøvevalg for at se, hvilket parti eleverne stemte.

191 elever deltog og resultatet af stemmerne blev vist på en storskærm, så også politikerne kunne følge med.

I de efterfølgende to timer fremlagde kandidaterne deres mærkesager og gik samtidig til hinanden.

Det resulterede i flere interessante debatter samt relevante spørgsmål fra nogle af eleverne.

Da politikerne var igennem de fire emner, blev endnu et prøvevalg afholdt.

I forhold til det første prøvevalg var der sket flere ændringer.

Den første var, at flere elever havde stemt, men placeringen af stemmer var også anderledes.

Andet prøvevalg

237 elever stemte ved andet prøvevalg, og stemmerne fordelte sig således:Venstre: 40 stemmer = 16,9 procent.

DF: 13 stemmer = 5,5 procent.

Kristendemokraterne: 30 stemmer = 12,7 procent.

Socialdemokratiet: 25 stemmer = 10,5 procent.

SF: 24 stemmer = 10,1 procent.

Fjordlisten: 1 stemme = 0,4 procent.

Konservative Folkeparti: 7 stemmer = 3 procent.

Enhedslisten: 4 stemmer = 1,7 procent.

LA: 17 stemmer = 7,2 procent.

Radikale Venstre: 60 stemmer = 25,3 procent.

Fremskridtspartiet: 16 stemmer = 6,8 procent.

Politikerne gik til hinanden og skabte god debat torsdag formiddag på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk

Flyttet stemmer

Den store taber i debatten blev Venstre, som ellers havde fået 40 procent af elevernes stemme ved første prøvevalg. Efter valgmødet var det faldet til 16 procent.

Omvendt blev Kristendemokraterne og Radikale Venstre de store vindere, da de fik henholdsvis 12,7 og 25,3 procent af stemmerne efter debatten.

Selvom mange af eleverne havde skiftet parti, så stod Caroline Høghøj fast hos Venstre:

- Jeg er enig i mange af deres mærkesager, og det har ikke ændret sig, siger hun.

Jonas Bendtsen satte også sin stemme på Venstre efter debatmødet, men han var alligevel kommet i tvivl:

- Jeg stemte på Venstre igen, men jeg skal hjem og kigge på Liberal Alliance og Radikale Venstre, indrømmer han.

Valgmøde på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk
Valgmøde på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk
Valgmøde på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk
Valgmøde på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk
Valgmøde på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk
Valgmøde på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk
Jonas Bendtsen fik noget at tænke over efter to timers debat. Foto: Jørgen Kirk
Caroline Høghøj blev bekræftet i, hvilket parti hun skal sætte kryds ved den 21. november. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce