Annonce
Aabenraa

Byggefirma gennemførte ulovlig udvidelse: Politikerne kan ikke nænne at kræve det fjernet

Nick Tygesen er her fotograferet ved en tidligere lejlighed i hallen, hvor der laves pavilloner. Foto: Claus Thorsted.
N.T. Tømrer- og Snedkerforretning på Stoltelundvej syd for Tinglev har udvidet virksomheden uden at spørge kommunen først. Utilstedeligt siger kommunens direktør, men politikerne har lovliggjort byggeriet.

TINGLEV: Politikerne i vækstudvalget for land og by havde det ikke helt nemt, da de skulle tage stilling til en lovliggørelse af en virksomhed, som har udvidet uden at spørge først.

Forvaltningen på rådhuset var ikke i tvivl: Den indhegnede plads og den store produktionshal, som N.T. Murer- og Snedkerforretning har opført vest for den oprindelige firmaadresse på Soltelundvej, er i strid med bestemmelserne i planloven, og derfor burde virksomheden ikke have dispensation til det anlæg, der allerede er opført.

Ikke desto mindre lod et enigt udvalg nåde gå for ret og gav virksomheden den ønskede dispensation.

- Det ville få store konsekvenser for dem, hvis vi sagde nej. Vi har valgt at tage hensyn til de mange arbejdspladser, pointerer Philip Tietje (V), der er formand for vækstudvalget.

Næstformanden i udvalget, Erik Uldall Hansen (S), er enig.

- For os handler det om arbejdspladserne, siger han.

N.T. Tømrer- og Snedkerforretning, der drives af Nick Tygesen, er i løbet af de seneste ti år vokset til en en stor virksomhed, som blandt andet bygger pavilloner til beboelse og erhverv. Desuden er der både en tømrer- og en murerafdeling.

Ifølge det senest offentliggjorte regnskab har virksomheden 21 medarbejdere.

Annonce
Det ville få store konsekvenser for dem, hvis vi sagde nej. Vi har valgt at tage hensyn til de mange arbejdspladser.

Philip Tietje (V), formand for vækstudvalget for land og by.

Uden ansøgning

Det ulovlige anlæg er en indhegnet plads med beplantning rundt om samt en hal til produktin af pavilloner og en administrationsbygning. Det er opført i landzone i perioden 2016 til 2018, men indehaveren har ikke forinden søgt om dispensation fra landzonebestemmelserne.

En del af anlægget ligger også indenfor åbeskyttelseslinjen, og her er der heller ikke søgt dispensation forinden.

Avisen har spurgt Nick Tygesen, hvorfor han ikke havde søgt om tilladelse, inden byggeriet gik igang, men han ønsker ikke at kommentere sagen.

Vækstudvalgets afgørelse indebærer, at N.T. Tømrer og Snedkerforretning ikke i fremtiden vil få lov til at udvide.

- Det bliver heller ikke nødvendigt, siger Nick Tygesen, der ikke vil kommentere denne del af afgørelsen yderligere.

Utilstedeligt

Selv om vækstudvalget har valgt at lovliggøre anlægget på Stoltelundvej, er både politikere og forvaltning enige om, at sagen ikke skal danne præcedens.

- Det er fuldstændig utilstedeligt at opføre noget uden tilladelse, siger Stig Werner Isaksen, der er direktør for kultur, miljø og erhverv på rådhuset i Aabenraa.

Udvalgsformand Philip Tieje er for så vidt enig:

- Det er absolut ikke den rigtige måde at gøre tingene på. Men vi har valgt at tage hensyn til, at alt i øvrigt er i orden med virksomheden, og at udvidelsen passer ind og giver er godt helhedsindtryk, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Nordtyskland

Stadig færre søger asyl

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce