Annonce
Debat

Politikerne har ikke rettet op på skævvridning af Danmark

På kant: Sidste valg var præget af et oprør mod centralisering i København. Det bør dette valg også være. Og det er det i alle regionale og lokale medier, valgmøder og hos landets borgmestre, mens de selvudnævnte landsmedier, der i virkeligheden er rene hovedstadsmedier, og de to tv-stationer forsøger at ignorere det problem, to tredjedele af danskerne ser som en daglig udfordring.

Sagen er nemlig, at denne valgperiode i det spørgsmål har været to skridt frem og to et halvt tilbage.

Først og fremmest svigtede politikerne totalt en reform af det håbløst forældede og forfejlede udligningssystem. Vi står stadig i den situation, at Vestdanmark hvert år pumper 30-50 milliarder kroner ind i hovedstaden og kun får 10-15 tilbage via udligningsordningen. Det groteske i situationen blev understreget, da 34 hovedstadskommuner i sidste måned foreslog at halvere udligningen fra hovedstadsområdet til resten af Danmark.

Ja, hvis jeg havde andre til at betale mine regninger, ville jeg da også gerne slette den lov, der forpligtede mig til at betale tilbage. Faktum er, at hvis danske kommuner efter hovedstadskommunernes forslag skal bevare samme serviceniveau som i dag – hvor netop hovedstadskommunerne har et markant bedre serviceniveau – skal Lolland Kommune sætte kommuneskatten op til 33,2 pct., mens Gentofte kan sætte sin ned til 17,3 pct.

Gentoftes rigdom, ja hovedstadsområdets rigdom baserer sig på, at resten af vi danskere betaler hovedparten af de store statslige lønninger og betaler for de institutioner og statsvirksomheder, der sikrer høje statslige lønninger i hovedstaden og en blomstrende service- og byggesektor.

Valget er ikke bare et spørgsmål om partier. Det er også et spørgsmål om, at vi vestdanskere sikrer os, at de kandidater, vi stemmer på, er bevidste om disse problemstillinger og forpligter sig til at arbejde for at udbedre skævhederne.

Det er demokrati – God valgkamp.

Annonce
Kim Ruberg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce