Annonce
Sydjylland

Politikerne har lagt partifarven på hylden under corona-krisen: - Vi ser styrken i det danske folkestyre

Folketingsmedlemmerne fra Sydjyllands Storkreds er i disse tider særligt stolte af det samarbejde, man ser i Folketinget under corona-krisen. Enkelte, såsom Karina Adsbøl (DF) på billedet, rejser dog få kritikpunkter. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2020
På Christiansborg har arbejdsdagen skiftet facon under corona-krisen, mens sammenholdet er blevet stærkere. Det roste stort set alle folketingsmedlemmer fra Sydjyllands Storkreds, da JydskeVestkysten foretog en rundringning.

Folketinget: Coronavirussens tåger har lagt sig over Danmark, og det har sat sine spor på Christiansborg. For coronavirussen har medført mange forandringer, og en af dem er, at politikerne det meste af tiden arbejder hjemmefra. Men politikerne er ikke kun rykket hjem i stuerne. De har lagt partifarven på hylden og er rykket sammen i bussen, fortæller stort set alle folketingsmedlemmer fra Sydjyllands Storkreds.

- Jeg synes, at vi virkelig i denne situation ser styrken i det danske folkestyre. Alle partier er gået ind for den hastelovgivning, der er lavet. Vi ser et enigt folketing. Det skal vi være stolte af. Når det gælder, så kan vi godt lægge alt det politiske fnidder til side, siger Ulla Tørnæs (V).

De syd- og sønderjyske politikere roser især hastelovgivningerne, der ikke kun er blevet godkendt på kort tid, men som også er blevet støttet af samtlige partier. Derudover får særligt hjælpepakkerne til det danske erhvervsliv og behandlingen af disse et kæmpe klap på skulderen.

- I den ekstraordinære situation som krisen er, har regeringen handlet resolut, hurtigt og med historisk store hjælpepakker som kan holde hånden under danske arbejdspladser. Hvis man kigger på, hvor langsommelige lignende processer har været i andre lande, hvor politikerne ikke har formået at lægge de almindelige stridigheder til side, så er det meget positivt, siger Christian Rabjerg Madsen (S) og tilføjer:

- Folkestyret har vist sit værd. Vi har sådan set skrevet både økonomisk og politisk historie i de her dage, netop fordi samarbejdet har været så omfattende og præget af tillid.

Enkelte kritikpunkter

På enkelte områder møder regeringens og myndighedernes håndtering af corona-krisen dog kritik.

- Jeg synes, man kom for sent i gang med at påkræve, at dem, som kom fra rejser, skulle isoleres og testes. Der gik for lang tid, inden man forstod alvoren, siger Karina Adsbøl (DF).

Henrik Dahl (V) henvender derimod sin kritik mod et manglende beredskab i sundhedsvæsenet. Men kritikken kommer ikke uden roser.

- Det står mig klart, at vi hen over årene har fået et sundhedsvæsen, der ikke er særlig robust. Og som ikke på landsplan for alvor har haft et operativt beredskab. Det indebærer, at man har måttet opfinde en hel masse rutiner i løbet af marts. Der må jeg så til gengæld sige, jeg er imponeret. Vores sundhedsvæsen er i dag i praksis et ”corona-sundhedsvæsen”. Det er altså flot klaret af de mange, der arbejder i sundhedssektoren, siger han.

Selv med enkelte kritikpunkter er stort set alle folketingsmedlemmer fra Sydjyllands Storkreds dog enige om at rose regeringen for, at alle bliver hørt. Derfor sender de også skulderklap på tværs af partierne, der i disse tider har afklædt sig sin partifarve.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Eksplosionsbrand ved Rema 1000: Købmand kalder branden meget voldsom

Erhverv For abonnenter

Morten bruger alle vågne timer på cannabis-stiklinger: Han skal finde dén sort, som kan blive til medicin

Tønder

Han fik den helt rigtige ide: Kaspers nye donuts bliver revet væk i sommerlandet

Nordtyskland

Danske gæster kan være blevet smittet med coronavirus, hvis de har besøgt bestemt bar i Flensborg

Sydjylland For abonnenter

Flere uddannelser er på vej, men de studerende siger igen nej til Syd- og Sønderjylland: Unge higer efter storbyens prestige

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Varde For abonnenter

Lykken er at have et marsvin som ven: Lærke fortæller sine marsvin alt

Sønderjyske Fodbold

Sådan blev løsningen på Haji Wright-problemet: SønderjyskE forlænger kontrakten og lader angriberen spille i Tyrkiet

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Esbjerg For abonnenter

Boliger på Støberigrunden: Forventer afklaring i løbet af efteråret

Sydjylland For abonnenter

Markant flere fravælger UC Syd, når de skal uddannes til lærere, sygeplejersker og socialrådgivere: - Det er rigtig skidt

Livsstil

Seks singler, to hjul og en passion: Motorcykler binder dem sammen

Annonce