Annonce
Aabenraa

Politikerne har lagt sig fast på placeringen af omdiskuteret mindesmærke

Over H.P. Hanssens ansigtsrelief på soklen finder man inskriptionen: Trofast Søn af Danmark, Modigt han i ærlig kamp, Moders Sag har værnet. Foto: Claus Thorsted
Kultur- og fritidsudvalget har besluttet at lade Axel Poulsens skulptur stå på sin nuværende placering. Kun Christian Panbo stemte imod. - Jeg mener, vi skal lytte til den historiske faglighed, forklarer han.

Aabenraa: Axel Poulsens 'Sønnen' skal ingen steder.

Den seneste tid har der ellers været en del debat om placeringen af mindesmærket for H.P. Hanssen. Formanden for Historisk Samfund for Sønderjylland, Hans Schultz Hansen, og formanden for Aabenraa Byhistoriske Forening, Svend Nielsen, har begge foreslået, at det flyttes hen til Folkehjem i forbindelse med anlæggelse af den kommende Genforeningsparken - ikke at forveksle med Genforeningshaven, hvor skulpturen står lige nu. En flytning er vurderet til at koste mellem 80.000 og 100.000 kroner.

Sagen har været i høring hos de parter, der var med til at vælge vinderprojektet til Genforeningsparken, og nu er kultur- og fritidsudvalget klar med en beslutning.

- Der er kommet fem høringssvar. Havde det så bare været fem ens, så havde det været en nem beslutning, men folk har været lidt splittet om, hvorvidt den skal flyttes eller blive stående. Men et flertal i udvalget mener, den skal blive stående, siger formand Lars Kristensen (V).

Annonce

Genforeningsparken

  • Genforeningsparken skal stå færdig næste år, når 100-året for genforeningen markeres.
  • I forvejen genplaceres Erik Warmings vandkunst, der oprindeligt var skabt til Storetorv, foran biblioteket, ligesom der indgår et udsmykningselement med fodspor af de tusinde mennesker, der hørte H.P. Hanssen tale fra Folkehjems balkon den 17. november 1918.
  • Samlet kommer den nye genforeningspark til at koste lidt over 18 millioner kroner.

Penge og følelser

Det begrunder han med, at der ikke var udbredt flertal blandt høringssvarene, der var for en flytning.

- Det ville også være forbundet med nogle omkostninger, ligesom der ville være følelser på spil, hvis den skulle flyttes. Den har jo næsten stået der altid (den blev flyttet lidt, da der blev lavet multi- og skøjtebane i 2011, red.), og så fornemmer jeg heller ikke udpræget begejstring hos Folkehjem, biblioteket og Sønderjysk Skoleforening for, at den skal derover og stå, siger Lars Kristensen.

De fem, der er vendt tilbage med høringssvar, er Folkehjems bestyrelse, Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse, Sønderjysk Skoleforening, tidligere generalkonsul i Flensborg Henrik Becker-Christensen og Billedkunstrådet.

Folkehjem kan godt se idéen med en flytning, men påpeger, at det i så fald vil være vigtigt at sikre, at skulpturen falder naturligt ind. Fra bibliotekets side mener man, at mindesmærket vil virke meget dominerende og begrænse mulighederne for en fleksibel anvendelse af området. Billedkunstrådet mener, den står fint, hvor den står nu.

Lyt til fagligheden

Af direkte fortalere for en flytning er Henrik Becker Kristensen, som mener, Genforeningsparken er det rette sted for 'Sønnen', og Sønderjysk Skoleforening, der mener, at den nye placering vil understøtte andre planlagte tiltag i parken.

Kun Christian Panbo (S) fra kultur- og fritidsudvalget var enig i, at en flytning ville være det rette. Derfor stemte han imod udvalgets øvrige medlemmer.

- Jeg følger fagligheden. Jeg mener, vi skal rette os efter de historikere, der er blevet spurgt (foreslagsstiller Hans Schultz Hansen er historiker, og det samme er Henrik Becker-Christensen, red.). Jeg synes, vi står med en historisk og vigtig opgave her med det, vi vil lave med Folkehjem og Genforeningsparken, og derfor skal vi lytte til fagligheden. Så må vi altså tage det med, det koster, mener Christian Panbo.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce