Annonce
Indland

Politikerne lytter til pårørende fra busulykke

Den 17. juli forulykkede en dansk bus Tyskland. To d? Foto: Scanpix

Sikkerheden i de danske sovebusser skal strammes op. Det mener de pårørende til ofrene for busulykken i Tyskland i juli, hvor en bus fra det Ribe-baserede busselskab Iversen Busser forulykkede.

Annonce

Tre pårørende var torsdag til møde med Folketingets Trafikudvalg, hvor de var inviteret for at fortælle om erfaringer efter ulykken og komme med forslag til opstramninger. Der er allerede flere tiltag på vej, men der skal ske endnu mere, siger de pårørende.

Erik Schrøder er talsmand for gruppen. Hans 17-årige søn var med bussen, og i fire frygtelige timer den 18. juli vidste Erik Schrøder ikke, om hans søn havde overlevet ulykken eller ej. Sønnen overlevede ulykken, men to andre unge mistede livet.

En af de vigtigste stramninger er, at der skal være adgang til lister med navne på passagerne. Da ulykken skete i juli, var de manglende passagerlister et af de helt store huller i sikkerheden, siger Erik Schrøder.

- Det er utrolig vigtigt, at man kan få hurtig information i sådan en situation. Hvis listerne havde været der, så havde vi jo ikke alle sammen været nødt til at tage til Tyskland den aften. Men vi vidste ikke, hvem der var døde, og hvem der var kvæstede, så vi var alt for mange, der tog derned uden grund. Det betød, at mange af de unge kom hjem over et døgn senere, end de ellers ville have gjort, fortæller han.

Sikkerheden i sovebusserne er allerede på flere punkter blevet strammet, og der er endnu flere tiltag på vej. Så når skiferiesæsonen nærmer sig, kan de unge trygt tage med en sovebus sydpå, lover trafikudvalgets formand, Kaj Ikast (K).

- Til vintersæsonen vil vi igen bede politiet - både i Danmark, i Tyskland og på skisportsstederne - om at kontrollere busserne. Og hvis vi finder nogle brådne kar, så slår vi til og inddrager deres kørselstilladelser. Nu er de advaret, siger Kaj Ikast, der på et enigt Folketings vegne lover, at der bliver lyttet til de pårørendes idéer.

Efter mødet var både Erik Schrøder og de to andre pårørende meget tilfredse med udvalgets postive reaktioner. Men der skal ske endnu mere, siger Erik Schrøder.

- Der skal mere fokus på de menneskelige fejl. Ikke kun alt det tekniske. Hvis ikke der bliver grebet hårdt ind, så vil der ske flere ulykker. Det er en rådden branche.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce