Annonce
Aabenraa

Politikerne skyder millioner ind i ny musiksatsning

Udvalgsformand Lars Kristensen mener, det er vigtigt, at Aabenraa Live rammer hele kommunen. Arkivfoto: Jacob Schultz

Et flertal i byrådet har afsat knap syv millioner kroner over de næste fire år, så musiklivet på tværs af hele kommunen kan blive styrket. På sigt er det målet at få statslig støtte som regionalt spillested.

Aabenraa: Der skal satses stort på musikken de kommende år.

Således bakker 30 ud af byrådets 31 medlemmer op om en budgetaftale, som skyder knap syv millioner i en styrkelse af det rytmiske musikliv over de næste fire år. Ifølge forligsteksten skal indsatsen komme hele kommunen til gode, og på sigt er målet at få statslig støtte som et regionalt spillested fra 2021.

Lars Kristensen (V), formand for kultur- og fritidsudvalget, fortæller, at det endnu er i et så tidligt stadie, at han ikke ved, hvad indsatsen kommer til at bestå af.

- Nu skal budgettet jo lige endeligt godkendes. Men jeg er rigtig glad for, at vi har fundet de penge. Alt er åbent lige nu. Foreløbigt har vi bevilliget pengene, og så må vi se, hvordan det skal spille sammen, siger han.

Projektet har fået arbejdstitlen Aabenraa Live. Det tager afsæt i en rapport fra Morten Vilhelm, som arbejder som musikkonsulent på Gazzværket, og som har en fortid som chef for DR's Big Band og direktør for diverse kultur- og musikhuse i Nordsjælland. Rapporten beskriver tre scenarier, hvor det ene er en paraplyorganisationen efter inspiration fra Spillestedet Thy. Den vil ikke være tilknyttet noget fast spillested, men vil i stedet stå for at arrangere koncerter på de nuværende spillesteder rundt omkring i kommunen.

Fra forligsteksten

"På kulturområdet er der, med ønsket om at gøre Aabenraa Kommune til en attraktiv kommune at bo i, enighed om at afsætte midler til styrkelse af det rytmiske musikliv og dermed afholdelse af flere koncerter. Indsatserne, der forankres geografisk bredt i kommunen, skal løfte musiklivet til et kvalitativt niveau, hvor det på sigt er muligt at opnå statslig støtte som regionalt spillested. Der afsættes 2 millioner kroner i 2019 og 2020 og 1,475 millioner kroner i 2021 og 2022."

Musikkonsulent Morten Vilhelm håber at komme til at spille en rolle i den kommende konstruktion. Foto: Claus Thorsted

Kontakter musikkonsulent

Kommunens spillesteder har tidligere været ude og bakke op om den model, og det er også den, forvaltningen selv har anbefalet til politikerne, fordi den rammer bredt med musik- og kulturevents på tværs af relevante aktører i hele kommunen.

Musikkonsulent Morten Vilhelm vil formentlig komme til at spille en rolle i det videre arbejde med organisationen.

- Jeg er sikker på, at vi vil kontakte Morten Vilhelm, når budgettet er endeligt vedtaget (det sker på et byrådsmøde den 10. oktober, red.). Han har en viden og et netværk, som er uundværlig for os, siger Stig Werner Isaksen, direktør for kultur, miljø & erhverv.

Morten Vilhelm sidder i den grad klar ved telefonen.

- Jeg vil rigtig gerne være med til det, og jeg mener også, jeg kan løfte det. Jeg lavede rapporten på eget initiativ, fordi jeg synes, det er en god idé, og jeg håber, de er blevet inspireret, siger han.

Han er klar over, at pengene ikke står bundet til hans navn lige nu.

- Og det skal de naturligvis heller ikke være. Men det er oplagt at byde ind på en eventuel stilling, for jeg ved også, hvordan man skal gøre det. Jeg tror på, det kan give musiklivet et ordentligt boost, som man vil kunne se effekten af med det samme, siger Morten Vilhelm.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

770.000 kroner fra stor vækstpulje går til Aabenraa: Ni projekter får penge

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Gangene er proppet til med varer: Virksomhed er nødsaget til at udvide med to kæmpe lagerhaller for at følge med efterspørgslen

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-cheftræner har fået et luksusproblem: - De ser ud, som om de har spillet sammen i et år

Livsstil

Vin fra Spaniens høje helvede: Kom med til masterclass med Jonas Tofterup fra Esbjerg, Danmarks eneste Master og Wine

Aabenraa For abonnenter

Minister klapper i: Familie frygter for livet efter advarsel om udvisning

Aabenraa For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Aabenraa

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: Et klippeforsvar og en offensiv åbenbaring

Erhverv For abonnenter

Iværksætter postede millioner i at gøre asfaltarbejde grønnere: - Vi skal nok udvide med 8-10 mand

Sydjylland

Dansk Handicap Forbund: Familier må tit kæmpe for at få den hjælp, de har krav på

Annonce