Annonce
Billund

Politikerne sparede på rengøringen: Nu beder skolerne om at få højnet standarden

Toiletterne på Vestre Skole trænger til mere rengøring ifølge skoleleder. Her ruller rengøringsvognen afsted. Arkivfoto
Toiletterne på flere skoler i Billund Kommune er ikke særligt pæne sidst på dagen. Børneudvalget indstiller til budgetforhandling, at den rengøring, der blev sparet væk for godt et år siden, bliver genindført.

Billund Kommune: Ro, renlighed og regelmæssighed er et gammelt ordsprog indenfor børneopdragelse. Måske bliver der mere af i hvert fald ét af parametrene inden så længe på skolerne - nemlig renligheden, for børneudvalget har besluttet at sende mere rengøring på skolerne videre til budgetforhandling.

Da rengøringen for halvandet år siden blev udliciteret i Billund Kommune, var der udsigt til at spare tre millioner kroner. Dengang kaldte fællestillidsmand for rengøringspersonalet, Tony Søgaard Olsen, tiltaget for hul i hovedet - der var seks minutter til at gøre et klasseværelse rent i. På Vestre Skole blev der sparet i alt 250.000 kroner på rengøringen - i alt blev der sparet 2,1 millioner kroner i alt - og ikke de forventede tre millioner.

Formand for børneudvalget, Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S), kan dog konstatere, at der er gjort et alt for stort indhug i rengøringen.

- Vi forstår, at der er et stort behov på skolerne, og det kan få sundhedsmæssige konsekvenser, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, der vil have penge til at indføre rengøring nummer to på toiletterne, som blev skåret væk for godt et år siden.

- Vi må konstatere, at det ikke er tilstrækkeligt. Det duer ikke, at børn går og holder sig, til de kommer hjem. Det kan give store, sundhedsmæssige problemer på længere sigt - blandt andet børneinkontinens, siger hun.

Annonce

Rengøring

Billund Kommune besluttede i 2010, at rengøringsområdet skulle i udbud. 28 kommunale institutioner, blandt andet rådhuset, var med i første runde. De resterende, skoler, børnehaver og plejecentre, kom med i 2017.


Godt 11 mio kroner kostede rengøringen, da opgaven var kommunal. Elite Miljø/Coor klarer opgaven for cirka 8,9 mio. kroner.

Svært med ejerskab

De skoler, der mærker det mest, er blandt andet Sdr. Omme Skole og Vestre Skole.

- Vi kan klart mærke, at det ikke er så rent på nogle arealer som tidligere. Falder et stykke papir først ved siden af toilettet, går det ret hurtigt. Der behøver ikke være enormt beskidt, før tingene kommer til at se forkert ud, og det påvirker børnene, siger Vivian Møberg, skoleleder på Vestre Skole.

Skolen har ellers haft stor succes med, at børnene selv har indrettet deres toilet og hjulpet med at holde det fint ved blandt andet at gøre det hjemligt med pynt og blomster.

- Det kan vi gøre i 0. klasse, men i de øvrige klasser er der toiletter på stribe, som alle bruger, og her er det sværere at skabe det samme ejerskab til toilettet, siger Vivian Møberg, der medgiver, at børnene gør, hvad de kan.

Ses på trivselsmålinger

I skolens trivselsmålinger boner toiletterne tydeligt ud.

- Vi hører også fra forældre, at deres børn holder sig, til de kommer hjem, siger Vivian Møberg.

På Sdr. Omme Skole har man også mærket, at standarden generelt er blevet dårligere, og at personalet, der gør rent, er pressede.

- Toiletterne er ikke pæne sidst på dagen, og det er noget, der bliver talt om, men vi har ikke fået deciderede henvendelser fra forældre om, at børnene holder sig, siger skoleleder Tonny Akselsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce