Annonce
Aabenraa

Politikerne tøver: Skal de frivillige forsikres?

Frivillige besøgsvenner er nogle af dem, der kan blive forsikret af kommunen i fremtiden, hvis politikerne bliver enige om en model. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Politikerne skal tage stilling til, om der i kommunalt regi skal tegnes ansvars- og ulykkesforsikring for personer, der udfører frivillige indsatser inden for en lang række områder. Men de er uenige om, hvorvidt det er den rette løsning.

Aabenraa: Skal de frivillige være forsikret igennem kommunen, når de hjælper til under events, yder lektiehjælp eller supplerer kommunens vedligeholdelse af de grønne arealer?

Det virker der sådan set til at være bred enighed om blandt byrådspolitikerne i Aabenraa Kommune. Alligevel har flere tøvet med at decideret stemme for det, når sagen har været oppe i de forskellige fagudvalg.

I kultur- og fritidsudvalget har et flertal valgt at sige nej tak, i hvert fald i første omgang.

- Det er ikke, fordi vi ikke ønsker, at de frivillige er forsikret. Men vi har taget udgangspunkt i de problematikker, forvaltningen ser ved det, og det viser, at det vil være besværligt at lave et forsikringstilbud til dem, siger udvalgsformand Lars Kristensen (V).

Annonce

Arbejde eller indsats

  • Der er forskel på frivilligt arbejde og frivillig indsats.
  • Frivilligt arbejde er kendetegnet ved, at en borger af egen fri vilje og uden løn udfører en opgave til gavn for samfundet. Kommunen skulle have hentet lønnet arbejdskraft udefra til at løse opgaven, hvis ikke den frivillige havde løst den. Borgere, der udfører frivilligt arbejde, er dækket på samme måde som kommunens ansatte.
  • Frivillig indsats er kendetegnet ved, at borgeren ikke er i et tjenestelignende forhold med kommunen. Borgeren bestemmer således selv, hvornår og hvordan den frivillige indsats skal udføres. Frivillige indsatser kan for eksempel være hjælp i forbindelse med events og arrangementer, besøgsvenner og supplerende vedligeholdelse af kommunale grønne arealer. Den slags er ikke forsikret igennem kommunen.

Stadig åben

Eksempelvis bemærker forvaltningen, at det vil kræve betydelige ressourcer at få det fornødne overblik over den frivillige indsats i kommunen, og at en sådan oversigt skal opdateres løbende, fordi behovet for frivillige indsatser udvikler sig hele tiden.

- Men nu sender vi det tilbage til økonomiudvalget, og så formoder jeg, at vi tager snakken igen. Hvis der kommer en model på bordet, der bare giver mening, er jeg stadig åben over for det, siger Lars Kristensen.

I teknik- og miljøudvalget har flertallet også fulgt forvaltningens indstilling om at fraråde forsikring.

- Vi frygter, at vi kan komme ud i nogle gråzoner, hvor der kan opstå en slåskamp mellem borgeren og kommunen. Det bedste vil være, hvis de selv tegner en privat forsikring, eller at foreningen, som de er tilknyttet, gør det. Vi er meget taknemmelig for den frivillige indsats, og vi er simpelthen bange for ikke at gøre det godt nok, siger udvalgsformand Arne Leyh Petersen (DF).

Til gengæld har vækstudvalget for land og by valgt det modsatte, nemlig at anbefale forsikring til de frivillige, der ikke allerede er forsikret.

- Vi vil gerne sende et politisk signal om, at vi ønsker at give de frivillige den her håndsrækning, siger udvalgsformand Philip Tietje (V).

Meget tungt

Dér har de dog ikke forholdt sig til konkrete modeller på, hvordan det kunne fungere.

- Så når vi har fået det belyst økonomisk, kan det godt være, at jeg stemmer imod forslaget. Problemet er jo, at det er rigtig tungt administrativt, og vi risikerer at forsikre folk, der aldrig får brug for det, siger han.

Han er allerede begyndt at spekulere i alternative løsninger.

- Hvis nogen eksempelvis søger tilskud til en bålhytte, så giver vi også en tusindkroneseddel til en forsikringsandel, og så overlader man ellers foreningen til at forsikre sig. Det kunne også være en måde at gøre det på, siger Philip Tietje.

I Tønder Kommune indførte man sidste år forsikring af den frivillige indsats. Her koster det kommunen 57.000 kroner om året.

- Og vi vil gerne lade os inspirere af vores naboer. Hvis det beløbsmæssigt er dér, vi er, og det administrativt kan lade sig gøre, så finder vi nok en løsning, siger Philip Tietje.

Økonomiudvalget behandler sagen om forsikring af frivillig indsats i januar 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];