Annonce
Varde

Politikerne tillader mindre overbygninger på skolerne - og nedlukninger kan nu suspenderes

Billedet er fra valgmøde på Ansager Skole, og her fyldte spørgsmålet om mulig lukning af overbygningen meget. Niels Christiansen (K), der ses stående til højre i billedet, førte valgkamp på at fjerne minimumstallet for overbygninger. Det er han ikke kommet igennem med, men nu er der landet et kompromis. Arkivfoto: John Randeris

Nu er politikerne klar med den justering af nedlukningsproceduren for overbygningsklasser, som har været varslet i månedsvis.

Varde Kommune: Nu er der intet, der tyder på, at Ansager Skole og andre af de mindre overbygningsskoler må lukke overbygningsklasser de næste mange år. Nogle nye kriterier er blevet enstemmig godkendt af Udvalget for Børn og Læring og skal behandles af byrådet sidst på måneden.

Der er to ændringer i forhold til det, der blev vedtaget med skole- og dagtilbudsforliget.

Annonce

Den nye nedlukningsprocedure

Der skal være mindst 24 elever i 9. klasse. Hvis der er mindre end det to år i træk, så kan politikerne lukke det 9. klassetrin på den pågældende skole, dog tidligst fra august 2021. Lukningen kan suspenderes, og så skal politikerne først tage stilling igen, når der igen er to år i træk med færre end 24 elever.Der skal også være mindst 24 elever i både 7. og 8. klasse. Hvis der er mindre end det i mindst én af klasserne to år i træk, så kan politikerne lukke overbygningen helt på den pågældende skole, dog tidligst fra august 2023. Også her kan lukningen suspenderes.

Etsporede overbygninger kan overleve

Den ene ændring er, at politikerne nu vil tillade étsporede overbygninger. Der skal være mindst 24 elever i 7., 8. og 9. klasse, hvor minimumskravet for 7. og 8. klasse før var 29 elever. Det er ved 29 elever, at en årgang bliver delt i to klasser.

En del politikere har ellers sagt i årevis, at overbygninger bør være tosporede for at sikre tilstrækkelig med muligheder for eleverne, men forvaltningen vurderer nu, at 24 elever er nok.

- At ændre fra 29 til 24 gør, at med de statistikker, vi har, er der ikke noget, der tyder på, at nogle overbygninger kommer i fare på den her konto. Men det er som sagt kun statisitikker. Det er de virkelige tal, der tæller i den sidste ende, siger Peder Foldager (V), formand for børn og læring.

Politikere kan droppe lukninger

Den mest ventede ændring er, at det nu er skrevet ind, at politikerne kan beslutte ikke at lukke ned for overbygningsklasser, selvom klasserne er blevet for små. Under valgkampen sagde Venstre-politikere igen og igen, at de ikke ville lukke for overbygningen på Ansager lige inden, at byen igen kan stille med større årgange. Kritikere - særligt i Ansager - påpegede dog, at der intet stod i aftalen om, at nedlukninger kunne suspenderes.

Skal man se de nye kriterier på den måde, at I ikke har gjort jeres arbejde helt ordentligt i første omgang?

- Nej, det synes jeg ikke, det handler om. Det handler om, at det med at suspendere var det, vi havde tænkt hele vejen igennem, men sådan var det ikke direkte beskrevet i forliget, så der var brug for at få nedfældet den her fortolkning, siger Peder Foldager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce