Annonce
Haderslev

Politikerne vil gøre tests frivillige

Skolerne skal selv byde ind med en "sund evalueringskultur", mener formanden for udvalget for børn og familier. Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix
Evaluering af elevernes indsats er vigtig, men de nationale tests skal ikke være eneste måde at gøre det på. Politisk udvalg er parat til at sløjfe en seks år gammel beslutning om, at de frivillige test skal være obligatoriske.

HADERSLEV: Et enigt børn- og familieudvalg vil gøre de frivillige obligatoriske nationale tests frivillige. I 2013 blev det besluttet, at de frivillige tests skulle være obligatoriske i kommunen, så elever, lærere og og ledere løbende kunne følge udviklingen.

Forskellen på de obligatoriske tests og de frivillige obligatoriske tests er, at en kommune kan gøre sidstnævnte til et valg for den enkelte skole eller gøre dem obligatoriske for hele skolevæsenet.

Annonce
Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, om vi skal have evaluering og opfølgning. Det synes vi er utrolig vigtigt.

Henrik Rønnow (S), udvalget for børn og familier

Afventer Folketinget

Alligevel venter politikerne med at træffe beslutningen nu. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal rådgive Undervisningsministeriet om evaluering af de nationale test, og den gruppe forventes at komme med en rapport i januar:

- Hvis ikke der havde været noget andet her og nu, så havde vi gjort dem frivillige. Nu kommer der en evaluering i Folketinget, og der er ingen grund til, at vi sætter noget i søen, inden den foreligger, siger formanden for udvalget, Henrik Rønnow (S).

Evaluering - ja tak

Henrik Rønnow understreger, at beslutningen ikke er en afvisning af evaluering af elevernes indsats:

- Vi er enige om flere ting. Vi vil gerne sætte mere fokus på, at vi får en sund evalueringskultur på den enkelte skole. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, om vi skal have evaluering og opfølgning. Det synes vi er utrolig vigtigt. Men vi har ikke noget behov som politikere for at sige, at det lige præcis er de frivillige nationale tests, skolerne skal bruge. Opfølgning er vigtig, men eleven bliver altså ikke bedre af at få at vide, at han eller hun fået otte ud af ti rigtige.

Personligt foretrækker udvalgsformanden, at politikerne nøjes med at pege på en sund evalueringskultur, og så skal det være op til skolerne at forklare på hvilket måde, de løser den opgave.

Henrik Rønnow har tidligere hæftet sig ved, at kommunens skoler kommer med forskellige meldinger om kvaliteten af de frivillige nationale tests:

- Og der er vi blevet endnu klogere. Nogle siger, at det er kommet ind under huden, og det fungerer, men de fleste skoler siger: Det er absolut ikke de frivillige test, der virker. Vi vil gerne noget andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce