Annonce
Aabenraa

Politikerne vil gerne hjælpe brugs og skole - men der er ingen løfter

Politikerne kunne ved selvsyn se, hvor meget cykelstien benyttes af skolebørnene. Foto: Claus Thorsted
Borgerne i Rødekro havde mandag besøg af fire folketingspolitikere. De vil arbejde for, at SuperBrugsen får lov at udvide, og at der kan komme lys på skolestien. Men det er ikke ensbetydende med, at det kommer til at ske.

Rødekro: Der var bestemt velvilje, men der blev heller ikke lovet noget, da fire folketingspolitikere var i Rødekro mandag.

Her var Jesper Petersen (S), Hans Christian Schmidt (V), Karina Adsbøl (DF) og Nils Sjøberg (R) på besøg for at høre nærmere om de udfordringer, som forhindrer SuperBrugsen i at lave flere parkeringspladser og et højlager, og Hærvejsskolen i at få belægning og belysning på den cykelsti, som forbinder skolen med Rødekro by.

I begge tilfælde står Miljøstyrelsen i vejen. Området er nemlig bevokset med et bredt læbælte, som er omfattet af reglerne om fredskov, så træerne ikke må fældes, og cykelstien må ikke få hverken lys eller belægning.

Rødekro havde også besøg tilbage i maj i forbindelse med valgkampen, og nu var samme politikere så inviteret tilbage af Hærvejsskolens bestyrelsen og SuperBrugsen.

- Dengang lovede de, at de nok skulle gøre noget, og nu er de alle sammen genvalgt. Så synes vi, vi vil genopfriske deres hukommelse, sagde Helle Lausten, formand for skolebestyrelsen, da delegationen var ude og bese cykelstien tidlig mandag eftermiddag.

Annonce

Fredskov

  • Loven om fredskov er fra 1805, hvor der var meget lidt skov tilbage i Danmark. Loven indebærer, at man ikke bare uden videre kan fælde en skov.
  • Loven fortolkes nu sådan af Miljøstyrelsen, at man heller ikke kan få lov til at etablere en belyst cykelsti gennem skoven.
  • Omkring 85 procent af skovarealerne i Danmark er fredskov.

Husk sund fornuft

Og der var da også bred konsensus blandt politikerne om, at det ikke giver meget mening, at træerne skal stå i vejen for den slags.

- Det vil være rigtig godt at få ordnet det her, så vi kan sørge for en sikker skolevej for alle børnene. Man skal også huske den sunde fornuft, og jeg synes ikke, at man her gør indgreb i bevaringsværdig natur. Når det kommer til SuperBrugsens udfordringer, er vi jo ude i noget, som handler om byens udvikling. Og så synes jeg, det er værd at tage med, at man fra brugsens side har tilbudt at plante flere træer, end der skal fældes, sagde Jesper Petersen.

Af de fire er han den, der har nemmest adgang til miljøminister Lea Wermelin (S).

- Og jeg har også fortalt hende, hvad jeg skulle i dag, og hun er sat ind i sagen. Så vi skal selvfølgelig have en snak igen. Jeg kan ikke sige noget om, hvordan det falder ud, og hvor hurtigt det kan gå, men vi er fire partier i dag, der har samme syn på det, så forhåbentlig kan vi finde en løsning, sagde Jesper Petersen.

Kunne ikke ligge ringere

Tidligere minister Hans Christian Schmidt holdt fast i det, han tidligere har sagt til avisen, nemlig at det ikke er loven, der er noget galt med, det er embedsmændenes fortolkning af den.

- Nu er man begyndt at etablere en cykelsti, og så skal man også lave den færdig. Ellers skulle man have ladet helt være. Det handler om at fremme cyklismen. Nu hører vi så også, at der bliver endnu flere elever, der skal bruge stien, sagde Hans Christian Schmidt.

Inden valget var sagen allerede oppe i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor daværende formand Pia Adelsteen (DF) skrev et udkast til en såkaldt beretning, hvor det blev foreslået at ændre administrationen af skovlovens regler. Så kom valget i vejen.

- Men håbet er grønt, og nu er vi en bred politisk gruppe ude at kigge på det. Hvis vi står sammen og følger op på udvalgets arbejde, håber jeg, vi kan få det gennemført, sagde Karina Adsbøl.

Nils Sjøberg (R), Karina Adsbøl (DF), Jesper Petersen (S) og Hans Christian Schmidt (V) var alle enige om, at træerne ikke skal stå i vejen for byens udvikling i dette tilfælde. Foto: Claus Thorsted

Håber at få det gennemført

Nils Sjøberg, som vikarierer for Lotte Rod, mens hun er på barsel, var enig i, at man burde kunne se bort fra fredskoven i dette tilfælde.

- Men jeg synes også, det er vigtigt, at man vil beplante et område, som er to til tre gange større, for vi vil gerne have mere skov. Hvis vi så også kan få den plantet, hvor der er grundvandsressourcer, kan vi slå flere fluer med ét smæk, nemlig beskytte grundvandet og fremme cyklismen, sagde han.

Både skolebestyrelsen og SuperBrugsen havde en god fornemmelse efter at have mødt politikerne.

- Jeg har en forventning om, at det kommer i hus. Nu er der jo nogle, der har stemt på de her mennesker, så nu skal de også ud og lave noget arbejde, sagde Helle Laustsen.

Brugsuddeler Torben Damgaard supplerede:

- De giver alle sammen udtryk for, at de godt kan se det groteske i det her. Så jeg håber da, det lykkes, så vi kan være med til at udvikle byen, og cykelstien kan få asfalt og lys.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];