Annonce
Varde

Politikerne vil mødes igen - bag hver sin skærm

Sådan så det ud på Henrik Vej Kastrupsens (løsgænger) skærm, da der var møde i Udvalget for Økonomi og Erhverv onsdag morgen. Det er på samme vis, at resten af udvalgene nu skal holde de møder, der i første omgang blev aflyst. Foto bragt med tilladelse fra Henrik Vej Kastrupsen
I første omgang blev alle politiske udvalgsmøder aflyst. Nu skal de holdes alligevel - men virtuelt, og kun de vigtigste sager bliver behandlet. Der tages stilling til byrådsmødet næste onsdag.
Annonce

Varde Kommune: Der var i første omgang lagt op til, at alt politisk udvalgsarbejde skulle stoppe under coronakrisen. Det betød, at vi potentielt kunne komme til at vente meget længe på, om Form og Fritid i Nørre Nebel kunne få en kommunegaranti til sin kommende udvidelse, om byggemodningen af næste etape af Vardegårdsvej snart kan gå i gang, og om der bliver fundet penge nok til at fortsætte Idrætstalentlinjen i Varde i hele næste skoleår - for at komme med nogle få eksempler.

Men nu er der udsigt til, at der kan komme afklaring på i hvert fald nogle af tingene.

Onsdag gennemførte økonomiudvalget nemlig et møde via et program, der hedder Teams. De fleste sad hjemme bag egen skærm, mens nogle af embedsmændene var i et rum på rådhuset. Det fungerede, så nu skal også de andre udvalgsmøder gennemføres på samme vis, fortæller borgmester Erik Buhl (V).

Da dele af forvaltningen stadig har travlt med at håndtere krisen, så er det dog kun de vigtigste punkter, som politikerne skal tage stilling til.

Annonce

Måske et byrådsmøde

Nogle beslutninger kan udvalgene træffe selv, mens andet skal i byrådet. I løbet af den næste uge vil det derfor blive klart, om der er vigtige sager, der kræver, at byrådet mødes. Næste onsdag bliver det besluttet, om byrådsmødet aflyses, eller om det også skal afholdes virtuelt.

Det særlige ved byrådsmøder er, at de skal være offentlige, så det skal kunne lade sig gøre at streame mødet. Det arbejder kommunens teknikere med at finde ud af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce