Annonce
Udland

Politimand fyret fem år efter dødeligt kvælertag på sort mand

Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Eric Garner døde i 2014 efter en hårdhændet behandling af politiet. Mandag er en politibetjent blevet fyret.

I 2014 tog en hvid politibetjent kvælertag på en sort mand i forbindelse med en anholdelse.

Den sorte mand, Eric Garner, råbte flere gange under anholdelsen, at han ikke kunne få luft. Og senere døde han på hospitalet som følge af den hårdhændede behandling fra politiet.

Mandag er der blevet sat punktum i sagen, da politibetjenten, Daniel Pantaleo, er blevet fyret fra sit job hos politiet i New York City.

Det oplyser politikommissær i New York City James O'Neill ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sagen har rod i en episode fra 2014, som fik stor bevågenhed. Politiet mistænkte Eric Garner, der var far til seks børn, for ulovligt at sælge cigaretter på gaden.

I en video filmet af et vidne kan man se Garner, som havde astma, sige "jeg kan ikke få vejret" flere gange, mens han bliver presset mod jorden af adskillige betjente, fordi han i første omgang modsatte sig anholdelse.

Videoen spredte sig hastigt på sociale medier og fik stor opmærksomhed.

Garner mistede bevidstheden og døde senere på hospitalet. Ifølge retsmedicinere var dødsårsagen betjentenes kvælertag og voldsomme pres mod Garners brystkasse.

En måned efter Garners død blev teenageren Michael Brown skudt og dræbt af politiet i byen Ferguson, Missouri, og sammen med en række andre eksempler på politiets hårdhændede metoder over for særligt sorte mænd brød uroligheder ud landet over.

I 2015 indgik Garners pårørende og New York City et forlig uden om retten. Det endte med, at storbyen betalte 5,9 millioner dollar, hvilket dengang svarende til knap 40 millioner kroner i erstatning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce