Annonce
Danmark

Politisk ballade om FN-migrationspagt fortsætter

Fadel Senna/Ritzau Scanpix
Notat viser, at FN-pagt er bindende på EU-landene. DF og Konservative kritiserer eksstatsminister Løkke.

Da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mod slutningen af sidste år rejste til Marrakesh i Marokko for at tilslutte Danmark til en FN-migrationspagt, skabte det stor debat herhjemme.

Dansk Folkeparti frygtede, at Danmark dermed forpligtede sig til at tage flere hensyn til migranter og ville blive tvunget til at åbne grænserne for afrikanske migranter.

Løkke understregede gentagne gange, at pagten ikke ændrede et komma i dansk udlændingepolitik.

Nu er der igen politisk debat om pagten. Et juridisk notat fra EU-Kommissionen fra 1. februar, som Berlingske har fået adgang til, viser ifølge DF og De Konservative, at Løkke ikke talte sandt.

- Det her viser, at Løkke bandt os noget på ærmet, da han sagde, at erklæringen ikke ville få konsekvenser, siger DF's EU-ordfører, Morten Messerschmidt, til Berlingske.

I notatet står der ifølge Berlingske, at vedtagelsen af pagten "har retlige virkninger for EU's udviklingspolitik".

Den daværende VLAK-regering meddelte, at pagtens indhold ikke var juridisk bindende. Og at den "ikke pålægger landene nye retlige forpligtelser".

Naser Khader, De Konservatives udenrigsordfører, er ikke tilfreds.

- Jeg synes, at de nye oplysninger viser, at man enten talte imod bedre vidende, eller også så fortalte man ikke sandheden, siger Khader til avisen.

Bugge Thorbjørn Daniel, lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet, kalder det en overfortolkning, at hvis notatet tolkes sådan, at EU-Kommissionen anser pagten som juridisk bindende.

Men når der i notatet står, at pagten har en retlig virkning, så er det i strid med den officielle danske vurdering. Og det er skyld i debatten nu, mener Bugge Thorbjørn Daniel.

- Det er en konstatering, men der ligger heller ikke noget i, at det har en retlig virkning. Det betyder ikke, at pagten dermed er bindende for medlemsstaterne.

- Men det er jo det, der er med til at give uro og så tvivl om, hvorvidt pagten er bindende eller ej, siger Bugge Thorbjørn Daniel til Berlingske.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Løkke, der ikke længere er statsminister, men fortsat er formand for Venstre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce