Annonce
Tarm

Politisk debat om solenergi: Vi siger, vi vil have solceller, men hvorfor siger I så nej

Der kan være et nyt solcelleanlæg på vej nord for Bork. Et byrådsflertal har netop godtkendt plangrundlaget for solenergi i et 35 hektar stort område. Arkivfoto
Selv om der var stort flertal for at bane vejen for et solcelleanlæg ved Bork, gav det anledning til debat i byrådssalen, at flere politikere har vendt tommelen ned til nye anlæg. Nu venter et møde om retningslinjer for fremtidig placering af anlæggene.

Ringkøbing-Skjern: - Det bliver rigtig svært at nå den kommunale målsætning om selvforsyning med vedvarende energi, hvis erklærede tilhængere af solceller stemmer nej til de konkrete projekter.

Sådan lød kritikken fra Jakob Agerbo, der er Venstres gruppeformand og formand for energirådet, da byrådet tirsdag behandlede en sag om et solcelleanlæg ved Holmvej nord for Bork.

- Det undrer mig, at Hans Pedersen (KD) stemte nej i teknik- og miljøudvalget, selv om Kristendemokraterne selv har efterlyst, at vi sætter solceller op frem for vindmøller i det åbne land. Samtidig kan vi læse i avisen, at Jørgen Byskov (DF) også er imod, selv om han intet har imod solceller. Men projekterne er jo en del af Energi 2020-strategien, som vi alle står bag, sagde Jakob Agerbo.

Projektet ved Bork har ikke givet anledning til lokale protester. Men for Dansk Folkepartis Jørgen Byskov handler det om at få solcellerne placeret rigtigt.

- Ved Bork vil det være langt mere spiseligt for borgerne i området, hvis solcellerne bliver placeret inde mellem møllerne, sagde han.

Hans Pedersen havde meldt afbud til byrådsmødet og kunne derfor ikke forsvare sig. Men ifølge partifællen Hanne Simonsen, der også er modstander af den valgte placering for anlægget i Bork, handler den manglende reaktion fra borgerne i området om metaltræthed. Hun opfordrede til, at byrådet lytter til Danmarks Naturfredningsforening og placerer anlægget inde mellem møllerne, hvor landbrugsjorden er dårligere.

Det blev stikordet til Niels Rasmussen (SF), som flere gange har efterlyst mere detaljerede principper for, hvor solcellerne skal stå. For det kan godt være, at der er enighed om, at solceller skal stå ved tekniske anlæg, men på det forrige byrådsmøde afveg byrådet fra princippet.

- Vi skylder en bred debat om, hvad det er, vi vil med solcellerne, sagde han.

Og den debat er på vej. Ifølge borgmester Hans Østergaard (V) skal medlemmerne af økonomiudvalget og teknik- og miljøudvalget mødes for netop at snakke om de fremtidige retningslinjer for solcelleanlæg. Mødet foregår tirsdag 5. november.

På byrådsmødet var der i øvrigt bred opbakning til plangrundlaget for Bork-solcellerne. Kun Dansk Folkepartis Jørgen Byskov og Kristian Bøgsted samt Kristendemokraternes Hanne Simonsen og Benjamin Morthorst stemte imod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Haderslev

Gravene skal have en plan

Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Sydjylland For abonnenter

Signe og Sebastiam efterlyser bedre job- og uddannelsesmuligheder: Ellers flygter unge fra regionen

Annonce