Annonce
Danmark

Politisk flertal vil droppe coronapas ved udendørsservering

Når restauranter og andre serveringssteder fra 21. april kan begynde udendørsservering igen, bør det ikke være med krav om, at kunder skal vise et coronapas. Det mener et flertal af partier på Christiansborg. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udendørsservering bør kunne åbne 21. april uden krav om coronapas, mener flertal på Christiansborg.

Oppositionen, Enhedslisten og De Radikale mener alligevel ikke, at der er fornuft i at indføre krav om, at kunder skal vise et gyldigt coronapas ved udendørs serveringer.

Det oplyser partierne til DR.

Det er ellers en del af aftalen om rammerne for en genåbning af Danmark fra 22. marts. Her blev skrevet ind, at der kunne åbnes for udendørsservering fra 21. april, hvis kunderne kunne fremvise et gyldigt coronapas.

Et gyldigt coronapas kan opnås på tre måder: En negativ coronatest, der er maksimalt 72 timer gammel, en overstået infektion eller en fuldført vaccination.

Men selv om det indgik i aftalen, er hverken Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, De Radikale eller Enhedslisten store tilhængere af kravet.

- Vi har hele tiden været skeptiske i forhold til brugen af coronapas, siger Peder Hvelplund, der er coronaordfører for Enhedslisten, til Ritzau.

- Og i særlig grad i forhold til udendørsservering, fordi det simpelthen er svært at se, hvilken smittedæmpende effekt det har.

- Vi har hele tiden haft den tilgang, at coronapasset skulle bruges så lidt som muligt og i kortest mulig tid, fordi det i vores øjne er et ret problematisk redskab.

- Når vi nu kan konstatere, at det i forhold til udendørsservering ikke har nogen effekt, så vi gerne, at man i kredsen af partier bliver enige om, at det krav sløjfer vi.

Hos Venstre vil politisk ordfører Sophie Løhde også gerne overtale de andre partier til at gå endnu længere.

- Det er rigtig godt, at der nu samler sig et flertal for at afskaffe coronapas ved udendørsservering. Det har vi kæmpet for, og vi skal også have det væk ved indendørs servering.

- Vi mener grundlæggende ikke, at coronapas i en begrænset periode skal bruges til andet end festivaler, koncerter og natteliv, siger hun og tilføjer, at dette også kun bør være tilfældet i en begrænset periode.

Ifølge De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, understreger den nuværende udformning af coronapasset, hvorfor krav om fremvisning af et coronapas skal begrænses til et absolut minimum.

- Alle kan tjekke på deres telefon, at man fremviser sit cpr-nummer. Det kommer jo ikke folk ved, siger han.

- Det er helt bizart: Hvis jeg vil sidde udenfor og drikke en kop kaffe med mine venner, skal jeg dele mine sundhedsoplysninger og mit cpr-nummer med en fuldstændig fremmed person.

/ritzau/

Læs DR''s historie om det politiske flertal her
Annonce
Annonce
Erhverv

Georg Gearløs-type lancerer flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Sydjylland For abonnenter

Kommune fortrød strejke-brøler: Lam kvinde kan alligevel holde 25 års fødselsdag

Aabenraa

Ansatte truet til at sende løn retur: Nu betaler svineproducent en kvart million kroner til to ukrainere

Varde For abonnenter

Peter behøver ikke skrivebord og faste arbejdstider: Han drømmer om at rejse Europa rundt som digital nomade

Haderslev For abonnenter

Rød politiker missede mere end hver fjerde udvalgsmøde: - Jeg synes ikke selv, det er okay

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Danmark For abonnenter

Langtfra alle børn bliver hørt i egne sager

Danmark

Mænd skal flere år i fængsel for hvidvask af over 200 millioner kroner: - Sværere var det heller ikke

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Haderslev

Yes - så er det afgjort: Sådan holdes årets udgave af verdens smukkeste Stafet for Livet

Sydjylland For abonnenter

Skal Danmark spille fodbold i lande med mangel på demokrati og menneskerettigheder?

Sønderborg For abonnenter

Et mirakel at Bjarke overlevede sin læretid: I dag er han chef for over 40 ansatte i familiefirma

Annonce