Annonce
Kolding

Politisk formand dødtræt af at stoppe digeplan nu

Molle Lykke Nielsen er vred over, at han nu føler sig nødsaget til at kortslutte den planlagte proces, som skulle føre til en afgørelse i teknik- og klimaudvalget og siden byrådet om et stormflodsige ved Binderup og Grønninghoved. Arkivfoto
Dansk Folkepartis Molle Lykke Nielsen er godt og grundigt træt af embedsværket i by- og udviklingsforvaltningen i sagen om stormflodsdiget ved Binderup og Grønninghoved.

Kolding: Det er ikke med Dansk Folkepartis Molle Lykke Nielsens gode vilje, at han nu i utide sammen med borgmester Jørn Pedersen (V) går ud og erklærer planerne om et stormflodsdige ved Binderup og Grønninghoved strande for totalt opgivet.

- Jeg er hamrende træt af det, for vi er jo midt i en proces, som vi har sat penge af til og ikke er færdige med. Den ville jeg gerne have kørt til ende, før vi traf vores politiske beslutning. For jeg er ude på, at vi arbejder seriøst og ikke får endnu en møgsag her i Kolding ligesom sagerne om biogasanlæg og vindmøller, siger Molle Lykke Nielsen, som er fungerende formand, når teknik- og klimaudvalget behandler sager om stormflodsdige-planerne.

Annonce

Den beslutning burde have været truffet på et udvalgsmøde, for i Kolding har vi altså udvalgsstyre,

Molle Lykke Nielsen (DF), teknik- og klimaudvalget

For langt fremme

Molle Lykke Nielsen er utilfreds med, at embedsværket i by- og udviklingsforvaltningen onsdag i JV fortalte, at en opsigtsvækkende afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har standset et stort digebyggeri ved Roskilde Fjord, alt andet lige også ville have stoppet et byggeri ved Binderup/Grønninghoved, hvis det var i gang efter de foreliggende planer. Problemet er, at Natura 2000-områder bliver berørt i begge sager, og det er ikke lovligt.

- Så er der jo ikke længere grundlag for at arbejde videre, så selvfølgelig trækker vi stikker nu. Men den beslutning burde have været truffet på et udvalgsmøde, for i Kolding har vi altså udvalgsstyre, siger Molle Lykke Nielsen, som mener, at "forvaltningen har været for langt fremme i skoene".

Den politiske digeformand understreger, at teknik- og klimaudvalget sagtens kunne have nået frem til, at digeplanen skulle skrottes - også hvis Natura 2000-problematikken ikke var dukket op.

- Men den har vi ikke hørt et eneste ord om i udvalget endnu. Så vi har ikke vidst, hvad det kunne indebære for vores digeprojekt, før vi kunne læse det i avisen. Det gav så anledning til, at borgmesteren og jeg har talt sammen og nu går ud og siger, at vi trækker stikket, siger han.

Men forvaltningen har jo bare besvaret et direkte spørgsmål fra JV om, hvad nævnsafgørelsen kunne få af konsekvenser for planerne i Binderup og Grønninghoved. Er det forkert, synes du?

- Man burde have svaret, at der var en sag på vej til udvalget. Jeg har været 110 procent loyal hele vejen gennem processen og rendt rundt ude blandt alle modstanderne og sagt, at de først ville få min holdning at vide, når processen var til bragt til ende. Og så melder forvaltningen ud på en måde, så man kan sige, at det er håbløst. Det er jeg ikke tilfreds med, siger Molle Lykke Nielsen.

Teknik- og klimaudvalget skal træffe den formelle beslutning om at lukke digesagen på sit kommende møde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce