Annonce
Sydjylland

Politisk forslag til millioner efter lokal sag: - Ingen bør udsættes for otte forskellige jordemødre

Lotte Lund Gyrup var stærkt påvirket af, hvad der ifølge hende var et rodet graviditetsforløb med skiftende jordemødre. Nu vil SF tage problematikken til regeringen. Foto: Søren Gylling
Efter JydskeVestkysten mandag skrev om Lotte Lund Gyrup fra Kolding-egnen, som under sin graviditet mødte otte forskellige jordemødre, kommer SF nu med et forslag, som skal give flere rettigheder til gravide kvinder og flere penge til fødegangene.

Graviditet: Ingen vordende mødre skal risikere at forklare sig igen og igen til nye jordemødre under deres graviditet med fare for, at vigtig information ikke bliver videregivet til den næste jordemoder i rækken. Sådan lyder det fra folketingsmedlem Karina Lorentzen (SF), som er valgt i Sydjyllands storkreds, efter JydskeVestkysten beskrev, at Lotte Gyrup Lund fra Jordrup mødte otte jordemødre, før hun havde født sin søn.

- Når man er gravid, er man sårbar over for utryghed, og ingen bør udsættes for otte forskellige jordemødre. Man har brug for sammenhæng, et fast forløb, og nogen som kender en og hele graviditetsforløbet. Det er et spørgsmål om tillid, og det kræver tid. Derfor foreslår vi i SF, at der sættes en grænse for, hvor mange gravide, den enkelte jordemoder skal følge. Det giver bedre tid til den enkelte, siger Karina Lorentzen.


Ved at sætte et loft for antallet af gravide per jordemoder, sikrer vi, at der er flere hænder og bedre tid. Det er vi villige til at sætte penge af til. Stress og tidspres skaber fejl og dårlige forløb,

Karina Lorentzen, folketingsmedlem (SF)


Annonce

Vil forhandle med regeringen

Derfor vil SF nu foreslå regeringen, at der afsættes 100 til 150 millioner kroner til de danske fødselsgange. Pengene skal blandt andet bruges til at sætte et loft for, hvor mange jordemødre en gravid kvinde kan risikere at møde under sin graviditet.

- Ved at sætte et loft for antallet af gravide per jordemoder, sikrer vi, at der er flere hænder og bedre tid. Det er vi villige til at sætte penge af til. Stress og tidspres skaber fejl og dårlige forløb, siger Karina Lorentzen.

En af måderne at gøre det på, mener Karina Lorentzen, er ved at ansætte flere jordemødre på fødeafdelingerne, så det for eksempel er nemmere for fødegangene at planlægge det sådan, at de gravide i hvert fald er i kontakt med den samme gruppe af jordemødre på for eksempel tre.

Annonce

Flere rettigheder til fødende

Hun understreger, at forslaget ikke vil gardere barselsgangene mod syge jordemødre, men at det vil give jordemødrene flere kræfter at planlægge med, så situationer som Lotte Gyrup Lunds i højere grad kan undgås.

- Jo flere hænder man har, jo nemmere bliver det at få tingene til at gå op, siger hun.

SF har ikke lagt sig fast på, hvor mange jordemødre de maksimalt ønsker, at gravide skal møde ved jordemoderkonsultationerne.

Derudover lægger forslaget op til, at de fødende får flere rettigheder. For det første skal alle fødende have ret til at blive to dage på hospitalet efter fødslen, og de fødende skal have mere tid med jordemødrene både før og efter fødslen. Samtidig skal alle nybagte mødre have besøg af en sundhedsplejerske efter fødslen og tilbydes gratis ammehjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Debat

Det gamle seminarium skal genoplives

Sport

Se med i aften på jv.dk: Vi sender direkte fra stort speedwaybrag

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Annonce