Annonce
Esbjerg

Politisk medvind til Blåmuslingen

Esbjerg Byråd - minus Enhedslisten - godkendte mandag aften Blåmuslingen som privat institution. Arkivfoto: Christer Holte.

Enhedslisten brød sig ikke om det, men resten af byrådet mandag aften var med på at godkende Blåmuslingen som privat institution.

Esbjerg: Daginstitutionen Blåmuslingen i Kvaglund blev mandag aften forvandlet til en privat daginstitution. Det skete som følge af, at et flertal i Esbjerg Byråd godkendte den nye driftsform for daginstitutionen, som sidste år flyttede fra Kornvangen til nye lokaler i Kvaglund. Kun ét parti, Enhedslisten, slog sig i tøjret.

Indtil nu har Blåmuslingen været en såkaldt puljeinstitution, men da den 1. august sidste år flyttede fra Kornvangen i Jerne til Kvaglundparken med baggrund i Rudolf Steiner Skolens konkurs, og der samtidig var lagt op til flere ændringer, foreskrev reglerne, at den ikke kunne fortsætte i en puljeaftale. Ændringen betyder blandt andet, at der kommer flere midler per barn, og så får institution og forældre mere selvbestemmelse, forklarede formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF).

Enhedslistens Erik Tiedgen brød sig - helt i tråd med sit partis principper - ikke om privatiseringer, som han mener, "er med til at øge de sociale kløfter". Men han fik modstand fra Socialdemokratiets gruppeformand, John Snedker (S), der slog fast, at Blåmuslingen nu skal følge de kommunale kvalitetskrav til bl.a. normering, hvilket ikke var tilfældet tidligere:

- Vores mål er, at vores allesammens kommunale institutioner skal være nogle, man vælger til og ikke vælger fra, og det gøres ved, at vi sikrer, at kvaliteten i den kommunale dagpasning er rigtig god. Derfor er jeg også glad for, at vi fik sat flere penge af til at give de kommunale daginstitutioner et løft, lød det fra Snedker, der således ikke lød synderligt bekymret over at godkende Blåmuslingen som privatinstitution.

Sagen kort

Blåmuslingen blev drevet som en såkaldt puljeordning, men den form er egentlig under udfasning og har været det siden 2007.


  • Årsagen til, at Blåmuslingen i det hele taget fik behov for en ændret aftale er, at den forening, der stod for driften af Rudolf Steiner Skolen i Esbjerg, og som også drev Blåmuslingen, blev nedlagt, da skolen gik konkurs.

Hvad vil EL

Jesper Frost Rasmussen (V), næstformand i Børn & Familieudvalget, undrede sig over Enhedslisten:

- Jeg ved ikke, hvad det er, Enhedslisten forestiller sig. Hvis vi ikke godkender Blåmuslingen som privat institution, så er aftalen opsagt, og hvor skal vi så gøre af børnene? Jeg mener, at Blåmuslingen udgør et rigtig fint supplement og er en succeshistorie, sagde han.

Blåmuslingen har efter omkring otte måneder i nye lokaler i Kvaglundparken fuldt hus i både vuggestue og børnehave. Samtidig med de nye lokaler har satsningen på en ude-kultur-bevægelsesgruppe også givet flere børn. Gruppen er mindst ude af huset i fem timer om dagen - ofte i børnehavens nye kolonihave. Ifølge Diana Mose Olsen har Blåsmulingen nu 40 børn indskrevet - heraf 25 under tre år.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

100-årig fødselar er selskabspapegøje og modstandskvinde: - Jeg kunne godt ønske mig et par år mere at leve i

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Haderslev For abonnenter

Gangsterrapper afpressede ung kvinde med nøgenfotos og røvede ATV fra barn: Det kostede ham den tredje behandlingsdom

Kultur

Masser af mennesker til Folkemøde lørdag

Billund

Færre tvangsfjernelser og ind med specialklassen igen: To byrådskandidater vil have fuld fokus på udsatte familier

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Team Esbjerg

Team Esbjerg-træner fyldt med stolthed efter heroisk fight: Jeg synes virkelig, at alle byder ind

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

Kolding For abonnenter

67-årige Birgit Lund er frivillig leder på værested: Mange synes måske, det er lidt pinligt at komme her

Team Esbjerg For abonnenter

Drama til allersidste sekund: Amputeret Team Esbjerg-hold slider sig til et enkelt point i Ungarn

Navne For abonnenter

I 60 år har avisen været en trofast følgesvend ved morgenbordet: Vil man vide, hvad der sker, må man læse avisen

Annonce