Annonce
Sønderborg

Dybbøl Mølle vil på finansloven: 400.000 kroner om året kan holde møllen i topform

Dybbøl Mølle fik i juli skåret de 40 år gamle vinger af. De nye kommer på i januar. Arkivfoto: Timo Battefeld
Dybbøl Mølle er lige nu ved at blive restaureret for 3,5 millioner kroner. Institutionen bag ønsker at møllen skal på finansloven for at undgå fremtidigt forfald.

Dybbøl: Dybbøl Mølle er i disse måneder ved at gennemgå en af de største restaureringer i møllens historie. Der skal nye vinger på, ny tandkrans, nyt murværk i toppen af møllen, og møllehatten har fået lavet tag- og rustarbejde. Det er et projekt til 3,5 millioner kroner. Den daværende regering og Dansk Folkeparti satte i 2018 2,5 millioner kroner af til projektet.

Men nu vil den selvejende institution Dybbøl Mølle på finansloven for at undgå fremtidigt forfald.

- Vi vil gerne permanent på finansloven, så vi hvert år får et fast beløb til løbende vedligeholdelse, så møllen ikke igen skal have så stor en omgang. Det er mere fornuftigt at vedligeholde hvert år. Med et fast beløb kan vi også spare noget sammen til større ting, der skal repereres, siger Jens Peter Rasmussen, der er formand for Dybbøl Mølle.

Han havde onsdag foretræde for Folketingets kulturudvalg sammen med leder af Historiecenter Dybbøl Banke, Bjørn Østergaard. De bad om 400.000 kroner i året til Dybbøl Mølle. I alt budgetterer møllebestyrelsen med 573.000 kroner i året til vedligehold og reparationer.

Annonce

Dybbøl Mølle

Dybbøl Mølle Blev bygget i 1744 som træmølle, og den blev drevet som erhverv frem til 1984. Møllen brændte omkring år 1800 og igen i 1935. Møllen blev bombet både i første og anden slesvigske krig i 1849 og 1864.

Restaureringen koster 3,5 millioner, hvoraf 2,5 kommer fra staten, 500.000 kroner fra kulturministeriet og 400.000 kroner fra Fabrikant Mads Clausens Fond. Møllen får sine nye vinger på i januar 2020.

S og V bakker op

Forslaget om nationalsymbolet på Dybbøl møder politisk opbakning. Blandt andet fra Ellen Trane Nørby (V), der sidder i kulturudvalget. Hun mener, at staten skal forpligte sig på at yde et årligt tilskud på 400.000 kroner til vedligehold af møllen. Senest med næste års finanslov.

- Dybbøl Mølle er et nationalt vartegn og med 2020 og 100-året for Genforeningen er det på tide, at staten påtager sig et medansvar for den fremadrettede vedligeholdelse af møllen. For mig som lokalt sønderjysk folketingsmedlem er det oplagt at staten også fremover skal engagere sig og støtte op om den selvejende institution Dybbøl Mølle. For de gør et kæmpe arbejde for at fastholde billedet af Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke som noget nærværende for alle danske – og vores mange udenlandske gæster og turister, siger Ellen Trane Nørby.

Også Socialdemokratiets kulturordfører Jan Johansen vil arbejde for, at Dybbøl Mølle kommer på finansloven 2021.

- Dybbøl Mølle skal vi bevare. Hver gang vi giver dem nogle penge, så lader vi den forfalde og giver den mange penge igen. Det er ikke hensigtsmæssigt. Vi skal holde den bedre ved lige ved at komme den på finansloven. De har bedt om 400.000 kroner i året for at holde den i topform. Min fornemmelse er, at vi kan blive enige om det bredt blandt partierne. Det handler om vores kulturarv, siger Jan Johansen.

Dybbøl Mølle skal stå klar til den 18. april 2020, hvor det markeres, at det er 100 år siden, at den første danske markering af slaget på Dybbøl blev markeret. Samme dag er det også 100 år siden, at den selvejende institution Dybbøl Mølle blev stiftet. Møllen kommer også i centrum den 11. juli 2020, hvor der vil være folkefest på Dybbøl Banke i anledning af 100-året for Genforeningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce