Annonce
Kolding

Politisk udspil: Koldings bynære skovområder skal fredes

Udspillet om fredning af den skønne Marielundskoven blev selvfølgelig præsenteret og drøftet lige her ved skovsøens bred. Fra venstre er det biolog ved Kolding Kommune Mette List, fmd. for Bramdrupdam Borgerforening Benny Pedersen, borgmester Jørn Pedersen, miljøchef Jakob Weber, lodsejer og arkitekt Jens Erik Jensen, fmd. for Kolding Golf Club Jens Chr. Andersen, DN-formand Esben Christoffersen, kasserer i Kolding Golf Club Erik Graversen, Birgitte Kragh og og fmd. for Bramdrupdam Lokalråd Henrik Boystrup. Foto: Sys Andersen
Borgmester Jørn Pedersen (V) og formanden for plan-, bolig- og miljøudvalget foreslår, at Kolding Kommune indleder en dialog med lodsejerne omkring Marielundskoven med henblik på at få fredet den bynære natur og sikre den mod indgreb i eftertiden.

Kolding: Nu skal hele Marielundskoven, Bramdrup Skov og naturarealerne langs Troldhede-stien fredes og sikres mod hede entreprenørdrømme om at bygge boliger i den skønne natur, fremtidige byråds forsøg på at lave klatrebaner i trætoppene eller tjene penge hjem til kommunekassen gennem jordsalg og trafikale tanker om at lette trykket på Koldings infrastruktur ved hjælp af asfalterede vejanlæg gennem områderne.

Det er i hvert fald målet med et storstilet fredningsinitiativ, som borgmester Jørn Pedersen (V) og partifællen Birgitte Kragh, der er formand for byrådets plan-, bolig- og miljøudvalg, netop har lanceret for en række af de interessenter, som vil blive berørt og inddraget i en kommende dialog om det enorme fredningsprojekt. Det område, de umiddelbart har i tankerne for en kommende fredning, ejes ud over af kommunen selv af 27 private grundejere, hvoraf mange bare har et lille lod.

- Det her handler om at sikre, at vi ikke kommer til at gøre noget, som vi fortryder senere, og at beskytte vores sammenhængende natur. For jeg kan jo godt forstå, at nogle gerne vil bo nær skoven, og at trafikplanlæggere tænker en vej gennem området. Men det vil vi mane i jorden, og hvordan gør vi det én gang for alle? Det gør vi gennem en fredning, siger borgmester Jørn Pedersen.

Til stede ved præsentationen af initiativet var repræsentanter for private lodsejere, Bramdrupdam Borgerforening, Bramdrupdam Lokalråd, Kolding Golfklub og Danmarks Naturfredningsforening, og alle tog positivt imod. For golfklubbens vedkommende vil en fredning kunne sikre klubbens fremtid på sin nuværende placering og feje alle bekymringer af bordet om at skulle vige for byudvikling.

Annonce
Det her handler om at sikre, at vi ikke kommer til at gøre noget, som vi fortryder senere, og at beskytte vores sammenhængende natur.

Jørn Pedersen (V), borgmester

Tryghed

Jørn Pedersen og Birgitte Kragh understreger, at deres udspil nu skal drøftes i plan-, bolig- og miljøudvalget, som skal afgøre, om det store arbejde henimod en fredning overhovedet skal sættes i gang.

Men i forventningen om, at svaret bliver ja, bebuder borgmesteren og udvalgsformanden, at der bliver tale om en lang proces, som alle berørte parter og ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening skal involveres tæt i, inden man når frem til det tidspunkt, hvor der kan indsendes en egentlig fredningsansøgning til Fredningsnævnet, som afgør, om en fredning kan ske på de vilkår, der ønskes. Processen vil formentlig vare fire-fem år.

Birgitte Kragh ser frem til at komme i mål.

- For det vil jo være helt fantastisk, hvis Kolding bliver byen, som har fredet natur både helt inde i byen, vest for og syd for ved Skamlingsbanken. Og vi vil gerne skabe tryghed for, at vi vil bevare den natur, som virkelig er værdifuld for os alle sammen, samtidig med at vi kan udvikle Kolding på de græsplæner, som for nogle er natur, hvor de går tur med deres hund, sagde Birgitte Kragh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Trods lussing var træner tilfreds

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce