Annonce
Esbjerg

Højspændingsforbindelsen: Politikere i tvivl med sig selv - nu vil de se i fortrolige papirer

Et af de kort, der blev vist, da Energinet den 7. maj på et møde i Plan & Miljøudvalget delagtiggjorde politikerne i en fortrolig præsentation af energiselskabets forslag til linjeføring. Borgerne fik først Energinets endelige forslag til linjeføring vist 10. september. Kort: Energinet.
Plan & Miljøudvalget er tilsyneladende i tvivl om, hvad Energinet egentlig orienterede udvalget om i sagen om højspændingsforbindelsen gennem Esbjerg Kommune på et fortroligt møde den 7. maj. Nu har udvalget begæret aktindsigt i det slideshow, politikerne fik forevist.

Esbjerg Kommune: Politikere i Plan & Miljøudvalget er tilsyneladende kommet meget i tvivl om, hvad de egentlig fik kendskab til, da en repræsentant for det statslige Energinet på et udvalgsmøde den 7. maj præsenterede udvalgsmedlemmerne for selskabets forslag til linjeføring samt muligheder for kabellægning gennem Esbjerg Kommune.

I hvert fald har udvalget på sit seneste møde tirsdag besluttet at anmode om aktindsigt i selv samme materiale, som det fik forevist den 7. maj, og som folketingsmedlem Anders Kronborg (S) i månederne derefter kæmpede en hård kamp for at få udleveret og offentliggjort, og dermed bliver en i forvejen speget sag endnu mere speget.

For hvad skal politikerne med materialet nu, hvor Energinets forslag til linjeføring er offentliggjort, og hvorfor har Plan & Miljøudvalget behov for at se, hvad et folketingsmedlem har fået udleveret af materiale fra det møde, som udvalget selv var vært for?

Annonce

Sagen kort

  • Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten var det med velberådet hu, da en repræsentant fra det statsligt ejede Energinet den 7. maj på egen computer foreviste et lille slideshow til politikerne i Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, hvoraf det fremgik, hvor den stærkt omstridte 400 kV-højspændingsforbindelse fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse skal gå i Esbjerg Kommune samt detailkort for forløbet omkring Ribe.
  • Materialet blev ikke fysisk udleveret til lokalpolitikerne, og Christian Jensen fra Energinets projektledelse forklarede få dage efter mødet, at oplysningerne til udvalget ikke skulle spredes ud til en større offentlighed endnu. Han forklarede, at materialet bliver holdt tæt til kroppen "for det er kun en foreløbig skitse. Ellers kan vi jo gå hen og forurolige nogle, der ikke behøver at være urolige. Vores forslag til linjeføring ligger ikke fast", sagde han dengang.

Det sagde de

Sagen er kort fortalt den, at da daværende folketingskandidat Anders Kronborg krævede aktindsigt i de informationer, udvalget havde fået, blev han pure afvist af Energinet, der ikke ville udlevere kortmaterialet.

For Energinet ønskede, at kortet skulle forblive hemmeligt af hensyn til borgerne selv, fordi det kunne "skabe unødig uro og usikkerhed" hos de enkelte lodsejere, og energiselskabet havde derfor også med Esbjerg Kommunes velsignelse valgt, at politikerne i Plan & Miljøudvalget nok kunne få oversigten over den påtænkte linjeføring gennem kommunen at se - men ikke udleveret.

Udvalgsformand Karen Sandrini (S) bedyrede dog overraskende efter mødet, at der slet ikke havde været så mange nye oplysninger i Energinets fremlæggelse: "Vi har fået nogle foreløbige oplysninger om de 35 kilometer, der skal gå igennem Esbjerg Kommune, men ikke sådan, at vi har fået forevist præcist, hvor der skal opstilles master inden for kommunegrænsen. Vi fik lidt informationer om, at man overvejer kabellægning nord og syd for Endrup og kabellægning tværs under Kongeåen og omkring Ribe..:", sagde hun blandt andet, hvilket bidrog til mystikken.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der ikke havde deltaget i udvalgsmødet, hvor Energinet forelagde materialet, men efterfølgende havde talt med et af Venstres udvalgsmedlemmer, sagde:

"Jeg kan da godt se, at det måske kan virke mystisk, at det politiske udvalg siger, at udvalget ikke har fået noget nyt at se, og når der så begæres aktindsigt i selv samme materiale, så bliver et kort med forslag til linjeføring undtaget fra aktindsigten. Nu har jeg ikke selv deltaget i mødet, så jeg kan ikke give nogen forklaring på det, men meldingen fra et af Venstres udvalgsmedlemmer er i al fald, at de ikke så et decideret kort med en rute for masterne".

Usikker på aktindsigt

9. september kom så afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som Anders Kronborg havde påklaget Energinets afvisning til, og den slog fast, at det ikke havde været lovligt at hemmeligholde oplysningerne. Hele materialet blev derfor frigivet til Anders Kronborg samme dag - og dagen før, Energinet alligevel offentliggjorde et detaljeret kortmateriale over forslaget til linjeføring.

JydskeVestkysten er i besiddelse af materialet, der blev forevist politikerne 7. maj. Det er opsat som et slideshow, og heri indgår særligt to kort, hvor man rent faktisk kan se et forslag til linjeføring inden for det såkaldte projektbælte.

Her ses endnu et kort, som Energinet havde med til præsentationen for politikerne i Plan & Miljøudvalget den 7. maj, og som politikerne hævder, de ikke har set før nu. Kort: Energinet.
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce