Annonce
Esbjerg

Højspændingsforbindelsen: Politikere i tvivl med sig selv - nu vil de se i fortrolige papirer

Et af de kort, der blev vist, da Energinet den 7. maj på et møde i Plan & Miljøudvalget delagtiggjorde politikerne i en fortrolig præsentation af energiselskabets forslag til linjeføring. Borgerne fik først Energinets endelige forslag til linjeføring vist 10. september. Kort: Energinet.
Plan & Miljøudvalget er tilsyneladende i tvivl om, hvad Energinet egentlig orienterede udvalget om i sagen om højspændingsforbindelsen gennem Esbjerg Kommune på et fortroligt møde den 7. maj. Nu har udvalget begæret aktindsigt i det slideshow, politikerne fik forevist.

Esbjerg Kommune: Politikere i Plan & Miljøudvalget er tilsyneladende kommet meget i tvivl om, hvad de egentlig fik kendskab til, da en repræsentant for det statslige Energinet på et udvalgsmøde den 7. maj præsenterede udvalgsmedlemmerne for selskabets forslag til linjeføring samt muligheder for kabellægning gennem Esbjerg Kommune.

I hvert fald har udvalget på sit seneste møde tirsdag besluttet at anmode om aktindsigt i selv samme materiale, som det fik forevist den 7. maj, og som folketingsmedlem Anders Kronborg (S) i månederne derefter kæmpede en hård kamp for at få udleveret og offentliggjort, og dermed bliver en i forvejen speget sag endnu mere speget.

For hvad skal politikerne med materialet nu, hvor Energinets forslag til linjeføring er offentliggjort, og hvorfor har Plan & Miljøudvalget behov for at se, hvad et folketingsmedlem har fået udleveret af materiale fra det møde, som udvalget selv var vært for?

Annonce

Sagen kort

  • Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten var det med velberådet hu, da en repræsentant fra det statsligt ejede Energinet den 7. maj på egen computer foreviste et lille slideshow til politikerne i Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, hvoraf det fremgik, hvor den stærkt omstridte 400 kV-højspændingsforbindelse fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse skal gå i Esbjerg Kommune samt detailkort for forløbet omkring Ribe.
  • Materialet blev ikke fysisk udleveret til lokalpolitikerne, og Christian Jensen fra Energinets projektledelse forklarede få dage efter mødet, at oplysningerne til udvalget ikke skulle spredes ud til en større offentlighed endnu. Han forklarede, at materialet bliver holdt tæt til kroppen "for det er kun en foreløbig skitse. Ellers kan vi jo gå hen og forurolige nogle, der ikke behøver at være urolige. Vores forslag til linjeføring ligger ikke fast", sagde han dengang.

Det sagde de

Sagen er kort fortalt den, at da daværende folketingskandidat Anders Kronborg krævede aktindsigt i de informationer, udvalget havde fået, blev han pure afvist af Energinet, der ikke ville udlevere kortmaterialet.

For Energinet ønskede, at kortet skulle forblive hemmeligt af hensyn til borgerne selv, fordi det kunne "skabe unødig uro og usikkerhed" hos de enkelte lodsejere, og energiselskabet havde derfor også med Esbjerg Kommunes velsignelse valgt, at politikerne i Plan & Miljøudvalget nok kunne få oversigten over den påtænkte linjeføring gennem kommunen at se - men ikke udleveret.

Udvalgsformand Karen Sandrini (S) bedyrede dog overraskende efter mødet, at der slet ikke havde været så mange nye oplysninger i Energinets fremlæggelse: "Vi har fået nogle foreløbige oplysninger om de 35 kilometer, der skal gå igennem Esbjerg Kommune, men ikke sådan, at vi har fået forevist præcist, hvor der skal opstilles master inden for kommunegrænsen. Vi fik lidt informationer om, at man overvejer kabellægning nord og syd for Endrup og kabellægning tværs under Kongeåen og omkring Ribe..:", sagde hun blandt andet, hvilket bidrog til mystikken.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der ikke havde deltaget i udvalgsmødet, hvor Energinet forelagde materialet, men efterfølgende havde talt med et af Venstres udvalgsmedlemmer, sagde:

"Jeg kan da godt se, at det måske kan virke mystisk, at det politiske udvalg siger, at udvalget ikke har fået noget nyt at se, og når der så begæres aktindsigt i selv samme materiale, så bliver et kort med forslag til linjeføring undtaget fra aktindsigten. Nu har jeg ikke selv deltaget i mødet, så jeg kan ikke give nogen forklaring på det, men meldingen fra et af Venstres udvalgsmedlemmer er i al fald, at de ikke så et decideret kort med en rute for masterne".

Usikker på aktindsigt

9. september kom så afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som Anders Kronborg havde påklaget Energinets afvisning til, og den slog fast, at det ikke havde været lovligt at hemmeligholde oplysningerne. Hele materialet blev derfor frigivet til Anders Kronborg samme dag - og dagen før, Energinet alligevel offentliggjorde et detaljeret kortmateriale over forslaget til linjeføring.

JydskeVestkysten er i besiddelse af materialet, der blev forevist politikerne 7. maj. Det er opsat som et slideshow, og heri indgår særligt to kort, hvor man rent faktisk kan se et forslag til linjeføring inden for det såkaldte projektbælte.

Her ses endnu et kort, som Energinet havde med til præsentationen for politikerne i Plan & Miljøudvalget den 7. maj, og som politikerne hævder, de ikke har set før nu. Kort: Energinet.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce