Annonce
forside

Politisk vedtagne besparelser går hårdt ud over skolernes kvalitet og medarbejdertrivsel

Kronik: Til Diana Mose Olsen og det øvrige byråd.

Med baggrund i den lokale udmøntning af de kommende besparelser på skoleområdet, har lærerne på Vitaskolen onsdag den 16. januar 2019 afholdt klubmøde. Her drøftede vi vores situation og nåede den konklusion, at vi endnu engang føler os tvunget til, at råbe vagt i gevær.

Vi er til stadighed stærkt forbløffede over den planlagte rammebesparelse på skoleområdet.

Personalet på skolerne i Esbjerg er i forvejen spændt meget hårdt for. Der er på nuværende tidspunkt økonomisk skåret så meget ind til benet, at vi dagligt kæmper med at opretholde det kommunalt anviste serviceniveau - hvilket nu med udmøntningen af besparelsen i budgetåret 2019, med stor sandsynlighed bliver at se også udenfor skoleverdenen.

Vi vil gerne overfor byrådet tilkendegive følgende: Med udsigten til de udmeldte rammebesparelser de kommende år, føler vi, at det bliver direkte uansvarligt. Vi får sværere og sværere ved at levere kerneopgaven. Og den nuværende øvelse med, at skolerne selv skal finde besparelser, bidrager ikke til arbejdsglæde og god trivsel blandt medarbejderne.

Manøvren med at afskedige flere flexmedarbejdere på skolerne i kommunen, er et glimrende eksempel på, hvordan økonomien nu tilsidesætter alle medmenneskelige hensyn. Lokalt begrundes besparelserne med opgavebortfald i det arbejde der laves af flexmedarbejdere. Altså kan man konkludere, at vi (på grund af besparelser på biblioteksområdet) indenfor en nær fremtid ikke skal benytte os af trykte bøger længere, idet vi nu bevæger os imod en digitalisering af disse - en bevægelse, der i øvrigt skal ses i forhold til, at der også foretages nedskæringer på IT-området.

Hvor er de pædagogiske og didaktiske overvejelser og undersøgelser, der viser, at alle elever i folkeskolerne i Esbjerg lærer bedst ved hjælp af tekst på en skærm?

Hvordan forventes det, at skolerne skal være rummelige og inkluderende, når vi ikke kan honorere dette på medarbejderniveau?

For en medarbejderstab, der dagligt kæmper med at holde snuden oven vande, er det aldrig opløftende at miste nære og vellidte kolleger. Slet ikke, når det sker via en udmøntning af et politisk opdrag, og med uigennemsigtige økonomiske begrundelser, der beror på gisninger og vurderinger af den eventuelle konkrete besparelse. Arbejdsmiljøet får nu endnu et hug i nedadgående retning.

Vi ønsker derfor at gøre indsigelser og protester mod den planlagte besparelse på skoleområdet.

Som en del af det indgåede budgetforlig i Esbjerg Kommune beskæres skolernes rammebudgetter i 2019 med 1 procent. For Bohrskolens vedkommende betyder det, at vi på skoledelen skal finde effektiviseringer for cirka 1,4 millioner kroner og på fritidsområdet cirka. 100.000 kroner. I 2020 er det 2 procent. Med den udmøntning der nu er lagt for dagen, har vi meget vanskeligt ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre i praksis, uden at det forringer vores arbejdsplads og børnenes skolegang.

Af de penge, der på kommunalt plan kanaliseres ud til skolerne i Esbjerg Kommune, bruges cirka 95 procent til lønninger og de resterende 5 procent til drift. I 2019 udgør disse 5 procent 27 millioner kroner. Med et besparelseskrav på 1 procent betyder det, at skolerne skal eliminere 12 millioner kroner af disse. Dette er i sig selv en svær manøvre. Og det bliver ikke mindre svært de kommende år, hvor kravet om en besparelse på 2 procent skal indfries.

Hvilken betydning får det på det politisk bestemte serviceniveau? Hvordan tænker man sig at gennemføre sparerunden uden yderligere afskedigelser?

Hvordan forestiller man sig fortsat at kunne leve op til de forventninger og krav, elever og forældre har i dag?

Vi synes ikke, byrådets flotte visioner på skoleområdet lever op til den virkelighed vi oplever. Skal Esbjerg Kommune være en attraktiv arbejdsplads - og skal forældre og børn have folkeskolen som det naturlige valg, er det simpelthen ikke besparelser vi har brug for. Vi har derimod brug for, at politikerne investerer i folkeskolen.

Byrådet bør derfor droppe besparelserne på skoleområdet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce