Annonce
Udland

Politiske spændinger tager til i Spanien før retsopgør

Titusindvis af mennesker med Spaniens rød-hvide flag demonstrerede søndag i Madrid for at tilkendegive, at de er imod enhver indrømmelse til Cataloniens separatistiske partier. Demonstranterne krævede samtidig, at der udskrives valg.

Stor demonstration i Madrid fandt sted forud for retssager mod 12 separatistiske ledere fra Catalonien.

Titusindvis af mennesker med Spaniens rødgule flag demonstrerede søndag i Madrid for at tilkendegive, at de er imod enhver indrømmelse til Cataloniens separatistiske partier.

Demonstranterne krævede samtidig, at der udskrives valg.

Demonstranterne råbte taktfast "Spanien! Spanien!" og "Vi vil have valg" i bymidten på Plaza de Colon i den hidtil største protestaktion i de otte måneder, hvor den socialistiske premierminister, Pedro Sanchez, har været ved magten.

Den store aktion var organiseret af partier i midten og på højrefløjen som en magtdemonstration over for Sanchez og for at udnytte den udbredte vrede over separatismen i Catalonien.

Embedsmænd anslår, at omkring 45.000 mennesker deltog i søndagens demonstration.

Mange i Madrid er ophidsede over, at regeringen i sidste uge lagde op til, at der skal udpeges en person til at forhandle om krisen i Catalonien, da de mener det er et udtryk for svaghed over for separatisterne i Catalonien.

- Sanchez-regeringens tid er forbi nu, sagde lederen af Spaniens konservative parti, Pablo Casado, som tidligere har lagt en hård linje over for Cataloniens ønske om uafhængighed.

Det konservative parti kæmper stadig for at rejse sig, efter at det i de senere år er blevet rystet af en omfattende korruptionsskandale.

Sanchez, som kom til magten i juni sidste år, har kun en fjerdedel af pladserne i parlamentet og regerer med støtte fra partier, som er imod besparelser, samt fra catalanske nationalister og andre små partier.

Nylige meningsmålinger tyder på, at det konservative parti Popular efter et valg vil kunne regere med centrumhøjrepartiet Ciudadanos og det stærkt højreorienterede parti Vox.

Demonstrationen i Madrid fandt sted forud for retssager mod 12 separatistiske ledere. De indledes tirsdag ved højesteret i Madrid. Ved retssagerne risikerer separatisterne fra Catalonien at blive idømt fængsel i op til 25 år.

I september sidste år vedtog Cataloniens parlament en lovpakke, der banede vej for en folkeafstemning om løsrivelse. Afstemningen udløste en forfatningskrise i Spanien, og den spanske regering afsatte den catalanske regionalregering.

27. oktober 2017 erklærede det regionale selvstyre sig uafhængig af Spanien. Cataloniens regionspræsident, Carles Puigdemont, måtte flygte til Belgien, og den spanske stat tog direkte kontrol over den velstående region.

Puigdemont er stadig i Bruxelles, hvor han jævnligt modtager besøg af ledende separatister fra Catalonien.

Der bor 7,5 millioner mennesker i Catalonien, der er Spaniens rigeste region.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce