Annonce
Esbjerg

Politiske veteraner fra S og V: Drop totalt rygeforbud

Hvis der i økonomiudvalget bliver flertal for et totalt rygeforbud for ansatte ved Esbjerg Kommune, vil De Konservative givetvis begære sagen til afgørelse i byrådssalen. Her vil der vise sig en splittelse på kryds og tværs af de politiske grupper. Venstres Preben Rudiengaard (billedet) er hård modstander af yderligere stramninger, og det samme er blandt andre Socialdemokratiets Hans Erik Møller. Arkivfoto: Martin Ravn.
Hvis et politisk flertal i økonomiudvalget vedtager et totalt, kommunalt rygeforbud, er banen kridtet op til strid i byrådssalen og intern uenighed i de politiske grupper. To politikere fra S og V afviser stramning af rygeregler.

Esbjerg Kommune: To kommunalpolitiske veteraner fra henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet - byrådsmedlemmerne Preben Rudiengaard (V) og Hans Erik Møller (S) - melder nu skarpt ud mod alle tilløb til at stramme de eksisterende rygeregler for kommunalt ansatte yderligere.

Som JydskeVestkysten forleden kunne fortælle, har De Konservatives May-Britt Andrea Andersen anmodet borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) om at trække sagen tilbage fra det kommunale samarbejdsudvalg, HOVED-Med, hvor spørgsmålet om et totalt rygeforbud uden undtagelser - har ligget til udtalelse. May-Britt Andrea Andersen hæftede sig blandt andet ved, at en juraprofessor for nylig vurderede, at danske kommuner formentlig slet ikke kan stille krav om rygeforbud i egenbetalte pauser eller på hjemmearbejdspladser.

Annonce

Sagen kort

  • Esbjerg Kommunes interne, sundhedspolitiske gruppe har anbefalet, at skruen strammes over for rygerne, og det samme har Borgerlistens Henrik Vallø stillet forslag om.
  • For knap fire måneder siden fik Esbjerg Byråds politiske grupper i opdrag at gøre deres sind op om stramninger i den kommunale rygepolitik; skal det være absolut-forbudt for samtlige medarbejdere at ryge i arbejdstiden - også på hjemmearbejdspladser, eller når medarbejdere har døgnvagter? Eller skal Esbjerg Kommune opretholde den rygepolitik, der gælder i dag, hvor rygeforbuddet i selvbetalte pauser uden for kommunens matrikler er tilladt?
  • I begyndelsen af juni besluttede et flertal på et økonomiudvalgsmøde at indbringe spørgsmålet for HOVED-Med - samarbejdsudvalget, hvori både arbejdsgiver- og arbejdstager-siden på kommunen er repræsenteret.
  • Senere vil der komme en sag forberedt af den kommunale direktion, som økonomiudvalget, og formentlig senere byrådet skal stemme om.

Indgreb i friheden

Hans Erik Møller, der i øvrigt ikke er ene om den holdning i Socialdemokratiet, idet i hvert fald gruppeformand Søren Heide Lambertsen og også byrådsmedlem Rasmus S. Rasmussen (S) ifølge avisens oplysninger er arge modstandere af et totalforbud, siger:

- De regler, vi har i dag, er restriktive nok, og jeg mener absolut ikke, at et totalforbud er vejen frem. Vi skal hjælpe de folk, der gerne vil holde op med at ryge, og så skal vi forebygge, at de unge begynder på det, ligesom man selvfølgelig ikke må ryge blandt børn og unge ved daginstitutioner og skoler, men det er jo helt hen i vejret at tale om, at medarbejdere ikke må ryge i selvbetalte pauser eller på hjemmearbejdspladser. Jeg kommer aldrig nogensinde til at stemme for endnu en stramning, som i realiteten er et totalt forbud uden undtagelser, siger Hans Erik Møller, der kalder en yderligere stramning "et indgreb i den personlige frihed, der er helt hen i vejret":

- Vi har så meget med at revse Forbuds-Sverige, men efterhånden tror jeg, at vi har overhalet svenskerne, hvad angår forbud, siger Hans Erik Møller, der i øvrigt selv har kvittet smøgerne for flere år siden.

Superliberal

Venstres Preben Rudiengaard lader ikke Hans Erik Møllers verbaliserede modstand noget efter. Han understreger, at Venstres gruppe endnu ikke har haft den formelle drøftelse - det sker først senere - men at han dog selv har givet udtryk for sin inderlige afsmag for et muligt totalforbud:

- Efter min mening er de rygeregler, vi har i dag, hvor rygning ikke må finde sted i arbejdstiden, med mindre man selv betaler for rygepausen, ligesom man efter aftale med nærmeste leder kan lægge et par rygepauser ind i løbet af en arbejdsdag, helt i orden. Det eneste, vi bør indskærpe, er, at der selvfølgelig ikke må ryges, hvor børn og unge under 18 år er til stede; ungdomsuddannelser, folkeskoler, daginstitutioner. Men derudover skal vi ikke blande os i voksne menneskers frie valg. Hvis eksempelvis to medarbejdere fra Vej & Park er i gang med grødeskæring i en å - noget, vi desværre ikke ser i Ribe - og gerne vil ryge, så skal de da have lov til det, siger Rudiengaard og fortsætter:

- Jeg er et superliberalt menneske, der tror på frihed under ansvar kombineret med hensyntagen til medmennesker. Hverken kommune, region eller stat skal blande sig i, hvis jeg vil ryge en smøg og ikke generer andre med det. Der er et vist mål af hykleri i, at der bliver solgt tobak med statens afgiftsvelsignelse, og så jagter man folk på den måde. Jeg går ind for forebyggelse og hjælp til dem, der vil lægge tobakken på hylden, men vi skal lægge indsatsen hos dem, der ikke er ligeså fordærvede som os andre, som godt kan lide en cigar ind i mellem, siger den tidligere embedslæge.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce