Annonce
Indland

Politiskud ved demonstration udløser uroligheder i Gellerupparken

Arkivfoto: Local Eyes
Nogle er begyndt at maskere sig og kaste sten mod politiet, efter at politiet skød knivbevæbnet mand.

En 52-årig mand blev fredag eftermiddag skudt i benet af politiet, da han under en Stram Kurs-demonstration ved Gellerupparken i Aarhus, trængte gennem politiets afspærring og viftede med en kniv.

Episoden fandt sted i Digterparken omkring klokken 15.30 og udløste uro i området. Personer maskerede sig, og politiet blev angrebet med sten og fyrværkeri.

To betjente blev ramt, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

Tidligt fredag aften er der igen roligt i området

- Men vi er massivt til stede derude og vil være det hele aftenen og natten igennem. Også i resten af weekenden vil vi være ekstra til stede i området, siger chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi Klaus Arboe Rasmussen på et pressemøde fredag aften.

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med uroen.

- Vi er ved at kigge på, om vi kan identificere nogle af dem, der har kastet med sten eller affyret fyrværkeri, siger chefpolitiinspektøren.

Stram Kurs-demonstrationer, hvor Rasmus Paludan ofte brænder koranen af i boligområder med mange muslimer, har flere gange tidligere ført til uroligheder.

Der skulle angiveligt også været affyret fyrværkeri omkring Digterparken, før fredagens skudepisode.

- Det har jeg også hørt, men jeg ved ikke, om det er rigtigt, siger Klaus Arboe Rasmussen.

Han kan derfor fredag aften ikke sige, om stenkast og fyrværkeri skyldtes politiets skud, eller om det var noget, der var planlagt på forhånd.

- Jeg har jo ikke talt med nogen af dem, som har gjort det, forklarer han på pressemødet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce