Annonce
Udland

Polsk leder: Vi skal bekæmpe det omrejsende homoteater

Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Det er polakkerne, der lider skade af den regnbuesyge, som breder sig, siger Jaroslaw Kaczynski.

Polen skal gå imod det "omrejsende teater" af pride-parader for bøsser og lesbiske og andre seksuelle minoriteter.

Sådan lyder det søndag fra lederen af Polens konservative regeringsparti, Jaroslaw Kaczynski

- Denne hårde offensiv, det er et omrejsende teater, som dukker op i forskellige byer for at provokere og så siden græde ud. Det er os, der lider skade ved dette, og det må afsløres og fjernes, siger Kaczynski på et vælgermøde i byen Stalowa Wola.

Loven må i fuldt omfang tages i anvendelse for at "sætte grænser for disse sager", føjer han til uden at uddybe det nærmere.

Regeringspartiet PiS har indtaget en fjendtlige holdning over for LGBT-minoriteter op til parlamentsvalget 13. oktober.

De beskyldes for at udbrede farlige vestlige idéer, der undergraver Polens katolske værdier.

Kaczynski siger, han er taknemmelig for, at de polske biskopper tidligere på måneden fik sagt, at Polen er ramt af en "regnbuesyge" i form af LGBT-aktivister.

Han sammenligner dem med de tidligere kommunistiske magthavere i Polen.

Ifølge Kaczynski er kun PiS i stand til at forsvare den katolske kirke og værge sig imod de vestligt inspirerede angreb på den traditionelle familie.

Kaczynski sidder ikke selv i regeringen. Men han regnes som Polens mest magtfulde politiker.

- Vi må leve i frihed og ikke være underkastet alt det, der sker vest for vore grænser ... hvor friheden forsvinder, siger han i sin tale til vælgerne i Stalowa Wola i den østlige del af Polen.

Politiske iagttagere siger, at regeringspartiets vedvarende kritik af LGBT-miljøet kan være en taktisk melding. Det skal fyre op under partiets traditionelt meget konservative vælgere i landområderne.

I meningsmålinger topper emnet, og de viser, at PiS står til yderligere fire år i regering.

Men kritikerne påpeger, at det fjendtlige sprogbrug ansporer til vold mod seksuelle minoriteter.

En march i byen Bialystokck i sidste måned gik i opløsning. Her overfusede moddemonstranter pride-deltagere, der blev jagtet og tævet i byens gader.

/ritzau/Reuters

Annonce
Kacper Pempel/Reuters
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

19 bilister får fartbøder

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce