Annonce
Sydjylland

Polsk minister tvivler på vildsvinehegn: For dyrt og for lille effekt

Det gør ikke indtryk på Dansk Folkeparti, at Polens landbrugsminister nu lytter til kritik af effekten ved et vildsvinehegn. Arkivfoto:Henning Bagger/Scanpix

Polens landbrugsminister er nu kritisk over for planerne om et vildsvinehegn, efter der er sået tvivl om hegnets effekt. Dansk Folkeparti står fast på, at et hegn ved den dansk-tyske grænse er nødvendigt. Også selvom man ikke ved, om det virker.

Kritisk: Der er nu i den polske regering sået tvivl om planerne om at bygge et vildsvinehegn for at stoppe spredningen af den frygtede afrikanske svinepest. Et hegn er for dyr en løsning, og det er uvist, om det vil virke, mener den polske landbrugsminister Jan Krzysztof Ardanowski, der blev udnævnt som minister i juni. Det oplyser det polske landbrugsministerium i en mail til JydskeVestkysten.

Landet planlagde ellers at bygge et 1120 kilometer langt hegn ved grænsen til Hviderusland og Ukraine til en pris på 54,7 millioner euro, hvilket svarer til over 400 millioner kroner. Men nu er Polens egen landbrugsminister altså noget kritisk over for hegnet.

"Den polske landbrugsminister mener, at effekten ved at bygge et 1120 kilometer langt hegn ved den østlige grænse vil være lille, og udgifterne vil være ekstremt store", skriver det polske landbrugsministerium i mailen til avisen.

Samtidig peger ministeren på, at en ekspertgruppe nedsat af EU for nylig har sat spørgsmålstegn ved effekten af at bruge grænsehegn som metode til at stoppe spredningen af den afrikanske svinepest.

Annonce

Vildsvinehegn


  • Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde den 22. marts en politisk aftale, hvor de vil bygge et hegn ved den dansk-tyske grænse for at holde vildsvin og den afrikanske svinepest ude. Hegnet blev i juni vedtaget af et stort flertal i Folketinget
  • Hegnet bliver cirka 70 km langt, 1,5 meter højt og graves cirka 50 centimeter ned i jorden.
  • Det vil koste cirka 70 millioner kroner. Industrien vil bidrage til betalingen af hegnet.
  • Der vil være en række åbninger i hegnet til andet vildt og ved blandt andet veje, der krydser grænsen. Det har fået kritikere til at så tvivl om hegnets effekt.

DF står fast

Det får dog ikke Dansk Folkepartis landbrugsordfører, Lise Bech, til at tvivle på beslutningen om at opføre et cirka 70 kilometer langt vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse.

- Det spiller ingen rolle for mig. Det er så vigtigt, at vi gør alt for at stoppe afrikansk svinepest. Mange synes, hegnet er for dyrt, men man skal huske på, at det bare er en af mange ting, vi gør for at holde afrikansk svinepest ude, siger hun.

Tvivler på eksperter

Mens Polens landbrugsminister nu ser ud til at have været lydhør over for flere eksperters kritik af hegnet, gør de kritiske røster ikke indtryk på Lise Bech. Også i Danmark er der sået tvivl om hegnets effekt, da der blandt andet vil være flere store huller i hegnet.

- Eksperter har også taget fejl. Deres gæt er lige så godt som mit, siger hun.

De må vel formodes at vide mere om effekten, end vi andre gør?

- Jo, men det har også været fremme, at det virkede at lave en mindre indhegning i Tjekkiet, siger hun.

Lise Bech mener blandt andet, at man kan løse problemet med hullerne i hegnet ved at bemande hullerne med jægere.

Samme argumenter

Mens Dansk Folkeparti hele tiden har været store tilhængere af vildsvinehegnet, har tonen været noget mere kritisk hos Radikale Venstre, der stemte imod forslaget om at opføre hegnet. Landbrugsordfører Andreas Steenberg mener, at det er positivt at høre, at den polske landbrugsminister nu sår tvivl om et vildsvinehegns effekt.

Han mener dog ikke, at man bare sådan lige kan sammenligne det polske vildsvinehegn med det danske. For det første er det polske hegn meget større, og desuden er den afrikanske svinepest allerede konstateret i Polen. Indtil 23. april var der konstateret knap 1100 tilfælde af afrikansk svinepest i landet. Han tror heller ikke på, at regeringen skifter mening i forhold til vildsvinehegnet.

- Det var de samme argumenter, vi havde oppe at vende i Danmark. Så jeg tror ikke, det kommer til at gøre den store forskel.

Må reagere tidligt

Lise Bech erkender, at hun ikke ved, om et vildsvinehegn vil holde vildsvin ude af Danmark, men er ikke et sekund i tvivl om, at hegnet bør opføres.

- Kommer den afrikanske svinepest til Danmark, er det for sent. Vi er nødt til at gøre noget på forhånd.

Sætter vi hegnet op for at holde vildsvin ude af Danmark eller for at sende et signal til eksportmarkedet om, at vi gør noget ved problemet?

- Det ene udelukker ikke det andet. Det er på grund af begge dele, siger hun.

Det polske landbrugsministerium understreger over for JydskeVestkysten, at det er op til det polske ministerråd at tage den endelige beslutning om, hvorvidt vildsvinehegnet skal droppes.

I Bulgarien har man til gengæld netop begyndt forberedelserne til at bygge et 133 kilometer langt hegn langs grænsen til Rumænien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Annonce