Annonce
Sport

Polterabend på Ibiza må vige for semifinale i Wimbledon

Andrew Couldridge/Reuters
Roberto Bautista Agut skulle egentlig have festet med venner på Ibiza, men det ændrede en kvartfinalesejr på.

Hvad er vigtigst? En semifinale på Wimbledons grønne tennisbaner eller en polterabend med en håndfuld venner på partyøen Ibiza?

Det valg stod den spanske tennisspiller Roberto Bautista Agut overfor, efter at han onsdag for første gang i karrieren spillede sig frem blandt de sidste fire i en grand slam-turnering.

Og sporten vandt.

Agut har reorganiseret weekendens festligheder på Ibiza for at kunne koncentrere sig fuldt ud om sin semifinalekamp fredag mod den forsvarende Wimbledon-mester i herresingle, Novak Djokovic.

- Jeg havde planlagt at være på Ibiza lige nu, siger den 31-årige spanier efter sin sejr i kvartfinalen mod Guido Pella fra Argentina.

- Vi havde allerede organiseret det hele. Mine venner, seks af dem, er alle der. Nå, men det føles bedre at være her i London, tilføjer Agut, der skal giftes til november.

Han vil nu forsøge at få vennerne til England.

- Jeg tror, at de flyver ind fredag.

Kampen mod Djokovic bliver uden sammenligning den største i den 31-årige spaniers 14-årige karriere som professionel. Hans hidtil bedste præstation i en grand slam er en kvartfinale i Australian Open i år.

Men to gange i denne sæson har den 23.-seedede slået den serbiske verdensetter.

- Han spiller virkelig godt på græs. Jeg skal spille rigtig god tennis, hvis jeg skal slå ham, siger Roberto Bautista Agut.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce