x
Annonce
Esbjerg

Populær butik klar i nye lokaler i Ribes gågade

Helga Thodsen, der ejer butikken Maude, får hele tiden nye varer, så der vil altid være noget at se på. Hun ser frem til at blive mere synlig i gågaden. Foto: Bo Maimburg
Retro- og vintagebutikken Maude er flyttet ind i et nyt lokale i Nederdammen, og Helga Thodsen ser frem til at møde kunderne i de nye rammer.

Ribe: Igennem de seneste fire år har Helga Thodsen haft succes med retro- og vintagebutikken Maude i Dagmarsgade. Hun har opbygget en fast kundekreds, og hun har bevist, at hun har et helt særligt øje for at finde unikke ting til hjemmet.

Hun har dog altid gået med drømmen om at flytte ind i gågaden, og den drøm er nu gået i opfyldelse, idet hun har overtaget lokalet i Nederdammen 32 og åbnet sin butik der, hvor Temper Chokolade tidligere holdt til.

- Jeg er imponeret over, hvor meget jeg har fået plads til i lokalet. Det er måske en smule mindre end det, jeg havde i Dagmarsgade, men jeg har fået sat en masse kasser og hylder op på væggene. Det betyder, at jeg faktisk har fået flere varer ind i lokalet end tidligere. Jeg ser frem til at få fat på de mange mennesker der altid er i gågaden, og min butik passer perfekt ind i gadebilledet, siger Helga Thodsen.

Helga blev også kendt, da hun i flere omgange har deltaget i tv-programmet Antikduellen.

- Jeg kan godt mærke, at der er rigtig mange, der ved hvem jeg er, og at jeg har en masse gode varer på hylderne. Jeg sælger rigtig mange varer via mit netværk og Instagram, men det er klart at en beliggenhed i gågaden vil give mig en større berøringsflade, siger Helga Thodsen.

Helga Thodsen har fået opfyldt en drøm ved at rykke ind i gågaden. Privatfoto
Maude er rykket ind i butikslokalet, hvor Temper Chokolade tidligere lå. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce