Annonce
Kolding

Populær café lukker: Ambitiøs gourmetrestaurant flytter til midtbyen

Holdet bag den nye udgave af restauranten Bror Ditlev, som rykker ind i café Bröds lokaler i Jernbanegade til september. Fra venstre Kira Vemmelund, restaurantchef Mark Dam, vinmand Kristian Vestergaard Frandsen, køkkenchef Rasmus Vemmelund, investor Frank Vemmelund og Jimi Kristensen fra Volkerts Fylke. Foto: Louise Lauritsen
En stor vinkælder skal være med til at trække folk til den ambitiøse restaurant Bror Ditlev, som flytter fra Dalbygade til Jernbanegade.

Kolding: Nini Ravn Hansen og Lotte Fogh har de seneste år har udlevet deres fælles drøm om egen café med café Bröd i Jernbanegade 44, som åbnede i december 2016. Men nu er det slut. Veninderne har svær ved at finde kvalificeret personale til køkkenet, og derfor har de solgt den populære café, som ligger nr. et på Tripadvisor over cafeer i Kolding.

Stedet skal nu bygges om, så det fra september kan huse restauranten Bror Ditlev, der flytter fra Volkerts Fabrikker i Dalbygade til midtbyen.

Med flytter også kok Rasmus Vemmelund, der er en af drivkræfterne bag Volkerts Fylke. Men han får snart nyt arbejdssted.

- Det har hele tiden været planen, at Bror Ditlev skulle flytte, for en fin restaurant skal ligge i byen. Nu har vi prøvet nogle ting af, som vi vil køre fuldt ud i de nye lokaler, hvor vi vil ramme meget mere bredt. Vi skal være de bedste på gastronomien i Kolding, siger den ambitiøse kok, som bliver køkkenchef på Bror Ditlev for et team på fire til fem kokke, der både vil servere frokost og middag.

Annonce

Satser på vin

Foruden Rasmus Vemmelund og Jimi Kristensen fra Volkerts Fylke bliver også Rasmus' forældre og Kristian Vestergaard Frandsen fra Kolding Vinhandel medejere af den nye restaurant. Her flytter også frokosttilbuddet fra Den Gamle Nationalbank i House of Innovation lidt længere oppe ad gaden ind, og dermed samles flere kræfter på færre adresser.

Kristian Vestergaard Frandsen fra Kolding Vinhandel vil sørge for restaurantens vinkort og arrangere vinskoler og vinsmagninger. Dertil kommer, at restauranten også bliver vinbar om aftenen.

- Vi bygger en kæmpe vinkælder og vil køre vinbar om aftenen, hvor vi også har et barkort med snacks, forklarer Rasmus Vemmelund.

I vinkælderen bliver der også mulighed for at spise for mindre selskaber.

Det nye Bror Ditlev åbner 5. september. Til foråret tilføjes en stor terrasse ud mod Jernbanegade, hvor man vil kunne sidde og spise.

Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce