Annonce
Indland

Populære navne: William og Ida holder fast i førsteplads

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mens der ikke er udskiftning på førstepladsen for drenge- og pigenavne, har Hugo gjort comeback på listen.

Ida og William holder fast i førstepladsen som de mest populære pige- og drengenavne i 2018.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I 2018 fik således 15 ud af 1000 nyfødte piger navnet Ida, mens 19 ud af 1000 drenge fik navnet William.

Det er særligt i Region Syddanmark og Region Midtjylland, at forældrene er glade for Ida, hvor navnet er det oftest givne til piger.

I Region Hovedstaden er det i stedet Ella, der ligger i top, mens Sofia ligger øverst i Region Sjælland. Freja topper listen i Nordjylland.

For Williams vedkommende, er det også det mest populære i to jyske regioner. Både i Midtjylland og Nordjylland navngav forældre oftest deres dreng William.

I Region Hovedstaden falder forældrenes valg oftest på Oscar, mens Noah og Malthe topper listen i henholdsvis Region Sjælland og Region Syddanmark.

Navnet Hugo er det navn, der har gjort det største hop op ad listen. Fra at være nummer 56 i 2017, blev det i 2018 til en placering som nummer 27.

Blandt pigerne er det Ellie, der har haft den størst stigende popularitet. I 2017 skulle man nemlig ned til nummer 36 på listen, mens man i 2018 kun skal til nummer 24.

Sammenlignet med år 2017 er der dog ikke sket meget i forældrenes præferencer, når man ser på de mest populære navne.

Blandt de 10 mest givne drengenavne er kun ét skiftet ud, mens der for pigernes vedkommende er skiftet to ud.

Det er Emil, der har måttet se sig forvist til en plads uden for de prestigefyldte 10, mens Alberte og Agnes på pigernes side har været mindre populære.

Nye i toppen af listen er i stedet Clara som nummer otte og Karla som nummer 10. Hos drengene har Valdemar gjort sit indtog som nummer 10.

Ser man bredere på top-50, er Hugo, Pelle, Anker og Laurits nye for drengene. For pigernes vedkommende er det bare Johanne og Gry, som ikke i 2017 også var blandt de 50 mest populære navne.

/ritzau/

Annonce
Nyhed fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce