Annonce
Rejser

Populære udflugter: Vadehavet er et populært spisekammer

Tur på Vadehavet. PR-foto
Siden Vadehavscentret åbnede for knap to år siden, har det oplevet stor interesse for ture, der tager besøgende med ud for at samle planter og havdyr, som tilberedes i fællesskab.

På med gummirøjserne og afsted ud på Vadehavsets banker, som også byder på et rigt spisekammer. Det er opskriften på Vadehavscentrets tur med navnet Vadehavsmad. Og det er en populær en af slagsen.

- Det er rigtig tit familier, der tager på en fællestur, men også bedsteforældre med børnebørn eller par, fortæller Christine Ditlevsen, der biolog og naturvejleder ved Vadehavscentret.

Sammen med sine kollegaer har hun taget besøgene ud på mange ture på jagt efter spiselige planter og dyr i Vadehavet. Hvad gruppen går på jagt efter kommer an på årstiden. Om vinteren er det særligt østers, muslinger, snegle og blæretang.

Annonce

Ture ved Vadehavet

Vadehavscentret arrangerer over 200 ture om året, der foregår i selskab med faguddannede naturvejledere.

Det er blandt andet østers-, reje- og sælsafarier, fugleture, udflugt til Vadehavet om natten og tur til Mandø.

Turene Vadehavsmad finder sted 19. april (er udsolgt), 8. juni, 16. juli, 25. juli, 1. september og 14. oktober. Pris for en voksen er 255 kroner (inkl. entré til Vadehavscentret).

Turen varer fire cirka fire timer. Man går cirka 3,5 kilometer på jagt efter spiselige planter og dyr i Vadehavet. Undervejs fortæller naturvejlederen om det skjulte liv på havbunden, fugle og Nationalpark Vadehavet.

Turen afsluttes med, at der laves bålmad af fangsten. Man skal ikke forvente at blive mæt, da det kun er smagsprøver.

Husk gummistøvler, regnbukser, rygsæk eller pose til fangsten.

Derudover er det også muligt at tage med på Snapsetur.

Læs mere på www.vadehavscentret.dk.

Mad over bål

Om foråret og sommeren er østerssæsonen slut. Derfor sættes jagten ind på grønt og rejer. For eksempel kan man lave pesto af planter, der vokser på strandeng, og syltet tang af blandt andet blæretang.

- Det er meget oppe i tiden at sylte. Syltet tang er også nemt at tilberede og smager rigtig godt. Det har samme syrlige smag som syltet rødløg, fortæller Christine Ditlevsen.

Når gruppen kommer tilbage fra Vadehavet, tændes et bål, og turens fangst tilberedes over flammerne. Syltet tang smager godt til rejer og brød med tang i, som også sommetider bliver bagt på turen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce