Annonce
Rejser

Populært Ø-pas bliver forbedret for 1,5 millioner kroner

Ø-passet bliver i år trykt i omkring dobbelt så stort et oplag som sidste år. Første oplag bliver på 35.000 eksemplarer. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Sidste år blev ø-passet udsolgt, derfor bliver det i 2019 trykt i omkring dobbelt så stort et oplag. Med halvanden million kroner i støtte skal informationer til ø-turister styrkes igennem blandt andet en digital platform og loyalitetsklub.

Ø-passet er et lille rødbrunt hæfte, som turister kan pakke i tasken, når de tager på ø-hop til 37 danske øer. I passet finder de info om alle øerne og plads til at markere hvert besøg med en ø-silhuet på siderne. Lidt ligesom man som regel får et stempel i sit pas, når man lander i en lufthavn. Ø-passet var så populært sidste år, at det centrale lager måtte melde udsolgt i slutningen af sommeren. Derfor vil der til den kommende sæson blive trykt dobbelt så mange.

- På den måde er vi godt rustet til højsæsonen, fortæller Noa Jankovic, der er kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd.

Annonce

Ø-passet

Ø-passet er et lille hæfte med inspiration til at besøge 37 danske øer.

Der står oplysninger om øerne, færgeruter, sejlafstand og -tid, antal beboere, øens størrelse og beskrivelser til aktiviteter.

På færgen eller på havnen finder man en plade med øens silhuet, som man kan gnide over på passets sider.

Ø-passet blev indført af Sammenslutningen af Danske Småøer. I dag er det Landdistrikternes Fællesråd, der administrerer det.

Læs mere på www.oepas.dk, hvor passet kan bestilles.

Velkommen til et ø-fællesskab

Men et større oplag er ikke den eneste nyhed. Med halvanden million kroner i støtte fra Nordea-fonden og Erhvervsministeriets Landdistriktspulje skal Ø-passet forbedres på tre områder. For det første bliver den digitale del forbedret.

- Der vil stadig være et fysisk pas med mulighed for at få et stempel, men samtidig videreudvikler vi hjemmesiden, så den byder på interaktive kort, videoer, nye billeder og beskrivelser. Sådan så man som potentiel turist har bedre mulighed for at se, hvordan det er på øerne, fortæller Noa Jankovic.

For det andet skal informationen på øerne styrkes. Det bliver den ved hjælp af infostandere, der bliver sat, der hvor færgen lægger til. Det tredje fokus sigter på at skabe et fællesskab for ø-turister og virksomheder.

- Det bliver en loyalitetsklub, som man kan melde sig ind i og på den måde få info om, hvad der rører sig på øerne, fortæller han.

Info samlet ét sted

De tre områder bliver samlet på hjemmesiden, der skal samle alle de oplevelser, som øerne tilbyder. I dag skal man selv researche sig frem til, hvad der sker på øerne, men i fremtiden skal man kunne søge på en oplevelse – for eksempel lokal historie eller surfing – og kunne se, hvilke øer, der har de aktiviteter.

- Det bliver i øjenhøjde med ø-gæsterne, som vil møde mere end bare en præsentation, men information målrettet det, folk gerne vil opleve, fortæller Noa Jankovic.

Derudover resulterer et samarbejde med de to kvinder bag formidlingsprojektet Ødysséen, at interesserede vil kunne opleve foredrag om deres rejse rundt i det danske ø-rige.

- De holder blandt andet foredrag I København og Aarhus med henblik på at få de unges øjne op for, hvad øerne har at byde på, forklarer han.

Resultatet af forbedringerne forventes at være klar til maj inden højsæsonen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce