Annonce
Aabenraa

Populært i år: Julehjertesmykket er næsten udsolgt

Årets julehjertesmykke er så populært, at der kun er omkring 50 eksemplarer tilbage. Foto: Jan Sternkopf

Du skal skynde dig, hvis du skal nå at få fat i årets julehjertesmykke. Der er nemlig kun omkring 50 tilbage.

Aabenraa: Det er kun fem dage siden, at det blev sat til salg, men årets julehjertesmykke er så populært, at det næsten er udsolgt.

- Der er kun omkring 50 tilbage. Hos Rie Meyer og i Julehjertebyen er der udsolgt, så jeg skal ud og hente nogle i SuperBrugserne, så der kommer flere til salg i Julehjertebyen onsdag eftermiddag. Men det er et spørgsmål om dage, før de er væk, fortæller Jakob Kobæk fra bestyrelsen i Et Hjerte For Alle, som står bag smykket.

Der blev i år lavet 500 smykker, hvilket er det samme antal som sidste år. I 2017 gik salget dog mere sløjt, og det var kun lige med nød og næppe, at alle smykker blev solgt inden for den 14 dages momsfrie periode. I år er tingene gået op i en højere enhed, og derfor er der ifølge Jakob Kobæk flere forklaringer på, hvorfor smykkesalget er gået så stærkt.

- Vi skubbede offentliggørelsen en uge, så smykket først kom til salg den første weekend i december, som jo er den første store julegaveindkøbsweekend. Sidste år var der også kommunalvalg i november, hvilket gjorde, at omtalen af smykket i pressen var begrænset, og så har salgsstederne været meget aktive i år på Facebook med at reklamere for smykket, hvilket også har skabt noget hype. Sidst, men ikke mindst, så er det et utroligt flot smykke i år med megen symbolik, lyder forklaringen fra Jakob Kobæk.

Annonce

Julehjertesmykket

Du kan stadig nå at købe årets julehjertesmykke hos Karger Beauty, i Jacob Michelsens Gård i Julehjertebyen samt i Brugsen i Løjt Kirkeby, Tinglev og Rødekro.

Der er udsolgt hos designeren bag smykket, guldsmed Rie Meyer i Padborg.

Eleverne fra Grænseegnens Friskole Kirsten Lundby, Svend Lundby, Kristine Karschulin, Oliver Lehné, Ida Gundesen og Dagmar Havshøj Sørensen sammen med guldsmed Rie Meyer. Det er den gruppe, som står bag årets julehjertesmykke. Foto: Jan Sternkopf

Er 500 det rigtige antal?

De frivillige bag smykket har derfor svært ved at få armene ned af begejstring over smykkets popularitet, og derfor bliver der også allerede nu talt om at udvide antallet af smykker til næste år.

Men her maner Jakob Kobæk til besindighed, for flere smykker koster flere penge at producere, og det går ud over indsamlingen til Et Hjerte for Alle, hvis de ikke bliver solgt.

- Det skal man have respekt for, og sidste år var det jo svært at få smykket solgt. Så hvor meget tør vi satse? Derfor kigger vi på, om antallet på 500 er det rigtige antal, når feberen har lagt sig, pointerer han.

Årets julehjertesmykke er designet af guldsmed Rie Meyer, Padborg, i samarbejde med elever fra Grænseegnens Friskole i Holbøl.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce